Artikel top billede

Sådan undgik it-chef system-kollaps ved stor fusion

Interview: Dyrups it-chef vidste, at hans arbejdsplads muligvis var ved at blive opkøbt. Derfor skulle han forberede en it-integrationen og sikre, at fusionen kunne ske uden knas allerede på dag et.

Læs også:

Disse fire roller skal den moderne it-chef mestre

Dyrup, der producerer og sælger maling og træbeskyttelse, blev i begyndelsen af 2012 opkøbt af amerikanske PPG Industries.

Salget betød ikke bare, at den danske virksomhed pludselig kom på større, amerikanske hænder, men også at to forskellige it-miljøer skulle smeltes sammen.

"Fra den 5. januar om morgenen skulle vi være klar til, at vores email-systemer kunne hænge sammen," fortæller Group IT Manager Ole Andersen.

"Det hele var forberedt, og alt var på plads til det, men vi havde ikke integreret noget som helst på forhånd. Vi stod bare klar i begge ender, indtil "closing" var foretaget. Alt var forbedret teknisk til integrationen."

Afgørende timer

Ifølge Ole Andersen gik sammensmeltningen af email-systemerne "helt fortæffeligt," selvom forberedelsen havde været begrænset af, at man først kunne gå rigtig i gang, når selve overtagelsen var en realitet.

"Processen er, at du ikke må integrere noget som helst. Der er virkelig skodder imellem. Du kører nogle test-scenarier, og når skodderne så må pilles ned, bruger man de første timer i døgnet til at få alt til at spille," forklarer han.

"Man har aftalt på forhånd, hvordan man vil sætte det op. Det herlige er, at it-sprog reelt er universelt. Vi fokuserer på, at det er Microsoft, og hvordan vi så integrerer med Microsoft, eller hvordan vi integrerer i forhold til Lotus Notes."

Men der kan vel godt være forskellige opfattelser af, hvordan man gør tingene mest fordelagtigt?

"Helt klart. Det tager noget tid at nå derhen, hvor vi er helt enige om, hvordan vi laver interfacet. Det er en lang proces, fordi alle har en holdning til, hvordan man gør tingene. Det kan være rigtig langvarigt og langhåret at blive enige om sådan nogle tekniske infrastruktur-ting."

Overlap af IP-adresser

Ole Andersen peger på, at it-folkene i både Europa og USA desuden har brugt en del tid på at få styr på IP-adresserne.

"Vi kommer med et helt stort setup af IP-adresser i Europa, som vi har reserveret i vores netværk, og så ryger vi ind i, at der er overlap. På infrastruktursiden har der været brugt rigtig meget tid på at få identificeret de overlap og på at finde ud af, hvordan vores fremtidige IP-struktur skal være," forklarer han.

"Der er også behov for en standardisering af det udstyr, der bruges. Der, hvor vi ikke var compliant i forhold til vores nye ejeres standarder, skulle der implementeres nyt udstyr."

"Vi har også arbejdet rigtig meget på at få vores active directory til at spille sammen, så vi på et tidspunkt kan åbne for "trust" imellem de to net."

Et godt råd til andre it-chefer

Læs også:

Disse fire roller skal den moderne it-chef mestre

I marts blev der lavet en it-organisationsændring, så infrastruktur-medarbejderne i dag refererer direkte til chefer hos PPG, mens applikations-medarbejderne i Europa, i alt otte mand, i dag refererer direkte til Ole Andersen.

Hans folk arbejder både med kortsigtide og langsigtede opgaver, men det er stadig det første, der fylder mest.

"På et tidspunkt vil vi havne i en situation, hvor vi har nogle platforme, der skal udfases, fordi de ikke skal bruges fremadrettet. Vi har identificeret nogle af dem, men vi er ikke der, hvor vi har lagt en decideret plan for det."

"Vi er begyndt at køre forskellige ERP-projekter i forhold til at skifte platform, og vi er begyndt at planlægge de forskellige ting - men det er stadig i mindre målestok," siger Ole Andersen fra Dyrup.

Accepterer det indiskutable

Hans egen erfaring fra det seneste halve år er, at man som it-chef skal have fokus på både de tekniske og menneskelige udfordringer, når to virksomheder smelter sammen.

"Der er rigtig meget af det her, der handler om teknik, men på det følelsesmæssige plan arbejder vi jo med mennesker. I sådan en overtagelse fylder det rigtig meget for den enkelte, hvad der skal ske."

Ole Andersen bruger meget telefonmøder og Microsofts Live Meeting i den daglige kontakt med medarbejderne rundt omkring i Europa, ligesom han også mødes med dem fysisk, når der er behov for det.

Hans råd til andre it-chefer, der måtte havne i en lignende situation, er:

"Man skal være meget åben for, at de andre gør tingene anderledes. Det betyder ikke nødvendigvis, at de gør tingene bedre, men at vi kan lære noget af dem, og at de kan lære noget af os."

Der er dog også områder, hvor man ligeså godt bare kan acceptere, at tingene nu skal gøres på en anden måde.

"Der er ingen grund til at begynde at diskutere noget, der er indiskutabelt. For eksempel kører vores nye ejere med, at al webtrafik bliver kørt igennem en proxy og monitoreret. De har gjort sig nogle overvejelser og har vurderet deres risikobillede - så det kan man ligeså godt acceptere."

Til gengæld peger Ole Andersen på, at vi traditionelt er langt fremme med at anvende business intelligence i Danmark, og at det måske så er en viden, som amerikanerne kan drage nytte af.

Læs også:

Disse fire roller skal den moderne it-chef mestre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere