Artikel top billede

Hemmelig leverandør: PET-systemer er topsikret

To af PET's it-systemer er så sikrede, at de end ikke indgår i statens oversigter over it-projekter. Også leverandør-navne er hemmeligstemplede.

Staten har besluttet at holde snor i alle sine it-projekter fra centralt hold efter mange år med it-skandaler.

Men nogle it-systemer er simpelthen for hemmelige til at komme i den maskine.

"Bemærk at yderligere to projekter fra Justitsministeriets område er medtaget i datamaterialet, men på grund af fortrolighed fremgår de ikke af denne oversigt," lyder det i den seneste rapport over halvårige status på statens it-projekter fra Digitaliseringsstyrelsen.

Forhører man sig nærmere om de to it-systemer, bliver man lidt klogere, men blandt andet leverandørernes navne holdes hemmelige.

"De to projekter er hos PET - E-SYS 2 og E-SYS 3," oplyser Digitaliseringsstyrelsen, men henviser videre til PET's it-strategi på efterretningstjenestens hjemmeside.

E-SYS-systemer

Hos PET ønsker man heller ikke at kaste lys over de to it-systemer.

I stedet oplyser PET, at eksempelvis it-leverandørernes navne er hemmelige, da der er tale om stærkt følsomme oplysninger i de pågældende it-systemer.

Præcist, hvad systemerne skal bruges til, står altså også hen i det uvisse.

Dog kan noget tyde på, at andre end PET selv holder øje med dem.

I hvert fald fremgår det af en beretning fra november 2010 til Folketinget, at det såkaldte Wambergudvalg, der holder PET i ørerne, også holder øje med et it-system kaldet E-SYS.

"Endvidere er udvalget i relation til spørgsmålet om, hvordan
man bedst beskytter personlige rettigheder, samtidig med
at der sker en mere effektiv it-udnyttelse, blevet oplyst om, at
Wambergudvalget gennemfører løbende stikprøvekontrol af
PET's elektroniske databaser, og at denne stikprøvekontrol
gennemføres med bistand fra Wambergudvalgets it-revisor," hedder det i rapporten.

"Ligeledes har Wambergudvalget været inddraget i forbindelse
med udarbejdelse af kravspecifikationerne til PET's nye it-platform (E-SYS)," fremgår det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere