Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Tusinder af bankkunder uden netbank på andet døgn

Nedbruddet hos Skandinavisk Data Central, der har ramt 50 danske banker og endnu flere norske pengeinstitutter, fortsætter på andet døgn.

Læs også: 
Tusindvis af danske netbankkunder ramt af nedbrud

Tusinder af netbankkunder i næsten 50 danske pengeinstitutter har fortsat problemer med at logge på deres netbank
Samtidig oplever kunderne, at bankernes hjemmesider er ustabile og sporadisk forsvinder fra internettet.

Det sker efter et nedbrud hos Skandinavisk Data Central (SDC), som søndag efter igangsætning af nye diske blev ramt af en endnu ukendt fejl, som bankcentralen stadig arbejder på at løse.

At hjemmesiderne er nede skyldes, at SDC har spærret adgangen til siderne for nedsætte trafikmængden, mens systemerne kommer på fode igen.

Det fortæller administrerende direktør hos SDC Erik Jakobsen til Computerworld.

"Vi har været nødt til at lukke ned for at sikre, at vi får startet rigtigt op. Hvis vi åbner op, inden serverne har fået cachet indholdet ordentligt, så vælter vi systemerne med det samme," siger han.

Lukker langsomt op

Derfor lukker SDC op for bankernes adgang til systemerne lidt efter lidt, efter antallet af sessioner.

"Det er ikke verdens smarteste måde, men det er den måde, vi kan gøre det på," siger han, og sammenligner trafikpresset med en flod, hvor man pludselig fjerner en opsat dæmning.

"Hvis du fjerner den mur, der har været, så kommer vandet lige pludselig løbende ned igennem med 180 kilometer i timen."

Mandag eftermiddag er der stadig begrænset adgang til systemerne på netbankerne. Folk kan komme ind, men kan opleve at blive smidt af, fortæller direktøren.  

"Det kører ikke perfekt, men der kører noget," siger Erik Jakobsen.

Ikke skudsekunds skyld

En række store datasystemer ude i verden havde angiveligt natten til mandag problemer på grund af det såkaldte skudsekund, som i nat blev indsat i kalenderen for at modvirke en ubalance mellem atomurene og jordens skævhed i rotationen. 

Men hos SDC afviser Erik Jakobsen, at skudsekundet har haft indflydelse på problemerne hos SDC.

"Ellers havde svenskernes internet bank ikke kørt, og så havde vores smartphone-bank heller ikke virket," siger han.

Erik Jakobsen har tidligere fortalt, at firmaet lukker systemerne ned ved overgangen mellem sommertid og normaltid.

Men det er kernesystemet som er følsomt overfor skiftet i tid og dette kører fint, ellers ville alt være fuldstændig i sort, siger Erik Jakobsen.

Problemerne med at logge på netbanken har nu varet mere end et døgn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere