Artikel top billede

Her er Dibs' forklaring på tre dage langt nedbrud

Dibs er i fuld gang med oprydningsarbejdet efter et tre dage langt nedbrud. Læs selskabets forklaring på nedbruddet her.

Læs også: 

Vrede netbutikker kræver konsekevens af Dibs-nedbrud

Dibs får fløjet it-eksperter ind efter kæmpe nedbrud

Mens Dibs' it-folk stadig roder rundt i ruinerne efter selskabets store nedbrud i de foregående dage, har Dibs' driftschef Jacob Raavig afset tid til at forklare Computerworld, hvad der egentlig gik galt under de seneste dages store nedbrud hos betalings-getwayen.

Eller hvad der måske gik galt søndag middag, da Dibs mistede herredømmet over sin it-infrastruktur.

Grunden til det noget usikre bud er, at selskabet endnu ikke har fundet en klar årsag til nedbruddet, men mistænker flere forskellige områder for at have stået af efter hinanden i en ond domino-effekt.

"Vi arbejder lige nu på at få stabiliseret vores Sybase-databaser med optimeringer. Det andet spor, vi følger, er hele den infrastruktur, som er koblet op til os. Vi er ved at undersøge, om der er nogle switche, linjer eller servere, der hænger ude hos vores leverandører," forklarer Jacob Raavig.

"Søndag var der ting, der fik vores systemer til at låse, så vi hoppede over på vores redundante systemer, mens vi fjernede låsene. Mandag opstår der nye fejl, og tirsdag havde vi store problemer med vores load balancing," opsummerer han de seneste dages it-nedtur med.

Først nede - så oppe - så nede igen

Dibs driftchef vurderer, at da Dibs' systemer bragede ned søndag omkring middag, blev op mod halvdelen af selskabets 14.000 e-handels-erhvervskunder koblet af betalingsløsningen.

Det betød, at nogle af landets største e-handelssites som Smartguy, Proshop og Coolshop ikke kunne sælge varer. Det kan du læse mere om her.

Da problemerne begyndte at tårne sig op søndag middag, valgte Dibs ikke at genstarte sine systemer. Det skyldtes, at omkring halvdelen af Dibs' kunder stadig kørte videre uden fejl.

Ifølge Jacob Raavig blev systemerne stabiliseret igen søndag aften kl. 22.30 som følge af et database switch.

Og så kørte alt nogenlunde normalt, indtil mandag morgen ved otte-tiden, hvor der igen opstod problemer for omkring 5.000 kunder.

"Det virker som om, at der er opstået en ny fejl mandag med en memory-fejl i databaserne. Derudover er vi ude og vende alle sten for at finde de konkrete fejl, og det er ikke lykkedes endnu," erkender Jacob Raavig, der tilføjer, at der mandag aften igen var normal drift.

Lykken varede dog ikke længe.

Forstår ikke alle de fejl

For tirsdag var der igen problemer ved otte-tiden, da dele af selskabets redundante system fejlede på ny.

Der opstod således igen problemer med selskabets databaser, der forårsagede massive load balacing-udfordringer, hvilket igen fik op mod 5.000 kunders transaktioner til at kollapse, da kapaciteten faldt til cirka 50 procent kapacitet frem til klokken 14.

Tirsdagens nedbrud stoppede derefter for de fleste kunders vedkommende til klokken 14, mens de sidste kunder kunne køre noget nær fuld produktion ved 17-tiden i går, samtidig med at en ophobet transaktions-kø væltede ind på Dibs' servere.

"Vi har ikke umiddelbart tabt nogen transaktioner, men der er selvfølgelig en masse kunder, der har oplevet time-out-fejl i forbindelse med vores database-problemer," siger Jacob Raavig.

Han beklager fejlen og siger, at han godt forstår, at kunderne er frustrerede. Alligevel er han her og nu mest fokuseret på, at fejlen skal findes, rettes og sørge for, at den ikke opstår igen.

Kigger på partnernes it-systemer

Han siger også, at Dibs endnu ikke har noget overblik over, hvor meget omsætning Dibs' kunder har tabt.

Også selvom Dibs har historiske data med kundernes normale omsætningstal på weekends, hvor danskerne lige har fået løn, som det var tilfældet i nedbruds-weekenden.

"Indtil videre har vi har fuld fokus på problemløsningen. Vi arbejder i døgndrift, og vi må indrømme, at vi endnu ikke forstår alle fejl helt til bunds endnu. Men det skal vi nok, så vi kigger også mod vores mange eksterne partnere, som vi har integreret it-systemer med," lyder det fra Jacob Raavig.

De partnere, som Dibs' driftschef her hentyder til, drejer sig blandt andet om netbanker, elektroniske betalingsfirmaer som Nets og faktureringsleverandører.

Læs også: 

Vrede netbutikker kræver konsekevens af Dibs-nedbrud

Dibs får fløjet it-eksperter ind efter kæmpe nedbrud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere