Artikel top billede

Danskerne vil sende kommunen til eksamen i bredbånd

Et flertal af danskerne tror, at det vil hjælpe på udbredelsen af hurtige internetforbindelser, hvis kommunerne får karakter i bredbånd.

Læs ogå: Dansk fiber-branche bekymret: Får massivt baghjul

Presset fiber-branche: Indfør fradrag på bredbånd

Danske kommuner skal have en bredbåndskarakter. For det vil skærpe kommunernes incitament til at forbedre bredbåndsdækningen i området.

Det mener fiberbranchens talerør Dansk Energi, og det er der opbakning til blandt danskerne, viser en ny undersøgelse, Dansk Energi har fået foretaget.

I undersøgelsen svarer 54,3 procent af danskerne ja til det - vil nogen mene - lettere ledende spørgsmål:

"Tror du, at en rangliste over de bedste og dårligst kommuner med hurtigt bredbånd vil skærpe konkurrencen blandt kommunerne og sikre bedre udrulning af hurtigt bredbånd i de dårligst placerede kommuner?"

At et flertal af danskerne er umiddelbart positive, vækker ikke overraskende glæde hos Dansk Energi.

"At undersøgelsen viser, at danskerne faktisk gerne ser en rangliste over de bedste og dårligste kommuner i Danmark med hurtigt bredbånd, er interessant, fordi det skærper den kommunale konkurrence om at tiltrække borgere og erhvervsvirksomheder," lyder det fra Dansk Energis pressekonsulent Thomas Woldiderich.

De interviewede bliver desuden spurgt om deres holdning til kommunale bredbåndsplaner. Her svarer 57 procent ja til, at kommunerne bør lave kommunale bredbåndsstrategier med fokus på at fremme udbredelsen af hurtigt bredbånd.

Også dette svar vækker glæde hos Dansk Energi, hvis medlemmer har brugt mere end ni milliarder kroner på at rulle fiber ud, desværre uden at møde en tilsvarende efterspørgsel. Fiberselskaberne har derfor efterfølgende afskrevet omkring fem milliarder.

"Det er oplagt, at kommunerne laver deres egne bredbåndsplaner eventuelt i samarbejde med det lokale energiselskab, så det hele kan blive gennemtænkt," siger Thomas Woldiderich.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere