Artikel top billede

Foto: London 2012

Sådan får du OL live på din tablet

Nu behøver du ikke længere nøjes med at følge de olympiske sportsgrene, tv-stationerne har valgt at sende.

Computerworld i London: For første gang i OL's historie kan du nemlig på nettet vælge mellem helt op til 12 discipliner, der afvikles samtidig. Så er svømning ikke lige dig, slukker du bare tv'et og finder en fodboldkamp eller et atlektik-event på nettet.

Midt i årets olympiske værtsby finder vi heltene, der giver dig kontrol med de olympiske leges mange konkurrencer. I et topsikret og godt skjult datacenter i Londons East End sørger Khurram Siddiqui og hans team fra iStreamPlanet for at kompimere så mange live videosignaler til diverse websites, så verdens befolkning selv kan streame lige nøjagtig de disicipliner, de er interesserede i at se.

Fra stadion til din tablet

Det er OBS (Olympic Broadcasting Services), der filmer alle sportsbegivenhederne under OL. Organisationen har allieret sig med EBU (European Broadcasting Union), som har gode satellit-forbindelser, for at få distribueret live-optagelserne til tv-stationer og broadcastere via satellit-signaler.

På toppen af Interxions datacenter, som huser iStreamPlanet, sidder store satellitmodtagere, der gør Khurram Siddiqui og hans folk i stand til effektivt og sikkert at hente de olympiske videosignaler ind i realtime.

I samme øjeblik, dataene modtages hos iStreamPlanet, komprimeres de til seks forskellige bitrates og tre forskellige formater. Det betyder, at du som kunde med en 3G-forbindelse kan streame OL i en kvalitet, der ikke kræver større download-hastigheder, end du kan trække på et 3G-netværk. Samtidig skal brugeren med den ekstremt hurtige bredbåndsforbindelse hjemme på parcellen ikke trækkes med 3G-brugernes lavere billedkvalitet. Han kan stadig få kvalitetsvideo i HD på sin bærbare computer.

De mange streaming-afspillere, som iStreamPlanet har udviklet og leverer signal til under OL, understøtter både Apple-, Android- og Microsoft-produkter. Så ejerne af størstedelen af verdens mobile devices i form af laptops, telefoner og tablets vil selv kunne bestemme, hvilke olympiske discipliner de vil følge.

iStreamPlanet leverer dog kun 12 simultane signaler, så på de tidspunkter under OL 2012, hvor der afvikles mere end 12 discipliner samtidig, må du dog stadig acceptere en vis udvælgelse foretaget af broadcasterne. Men aldrig før har så store dele af OL været frit tilgængeligt live.

På grund af en masse reklameregler i forbindelse med det olympiske brand må Khurram Siddiqui ikke sætte navne på de kunder, iStreamPlanet leverer OL-video til.

Computerworld har dog selv fundet følgende site, hvorfra du kan streame størstedelen af årets OL-begivenheder. Desuden arkiveres tidligere events, så er du gået glip af roning eller håndbold de sidste dage, kan også de ses på denne side.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere