Artikel top billede

Advarsel: Danmark taber milliarder på e-handel

Milliarderne vælter ud af landet på grund af e-grænsehandel. Organisation slår alarm.

For hver dag der går, fosser pengene ud af Danmark via e-grænsehandel.

Det viser tal fra Dansk Erhverv, der har udarbejdet en undersøgelse af området.

I en rapport slår organisationen fast, at den øgede e-handel er godt. Men problemet er de danske e-handelsbutikker ulige konkurrencevilkår.

"Det samfundsøkonomiske potentiale er stort, men er truet af øget e-grænsehandel på grund af fordyrende rammevilkår for danske e-handelsbutikker," hedder det i rapporten.

E-grænsehandlen, det vil sige når danskere e-handler i udenlandske netbutikker, udgør 20,3 procent af den samlede e-handel i 2012, anslår Dansk Erhverv.

Til sammenligning udgjorde den fysiske grænsehandel kun cirka 4,5 procent af den samlede fysiske handel i 2011.

Høje danske omkostninger

Problemet er således ikke udbredelsen af e-handel, men det faktum, at varerne købes i udlandet, hvorved Danmark mister moms, skatter og afgifter.

"For det andet gør det høje danske omkostningsniveau det svært for virksomhederne at konkurrere med udenlandske netbutikker," fremgår det af rapporten.

Det skyldes blandt andet, at momspligtige udenlandske netbutikker ofte ikke afregner dansk moms, hvilket koster statskassen milliarder af kroner årligt, pointerer organisationen.

"Hvis Danmark skal udnytte e-handlens potentiale, kræver det derfor en forbedring af de rammevilkår, de danske e-handelsvirksomheder er underlagt," lyder advarslen fra Dansk Erhverv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere