Artikel top billede

Mac-brugere: Apple har snydt os med Mountain Lion

Apples netop frigivede Mountain Lion-styresystem får en noget blandet modtagelse. En del brugere føler sig direkte snydt.

Læs også:

Her er dommen over Apples nye Mountain Lion OS X

Windows 8 mod Mountain Lion: Det kæmper de om

Her er nyhederne i Mountain Lion

Onsdag i sidste uge frigav Apple den niende udgave af Mac OS X, Mountain Lion.

Med flere end 200 nye funktioner burde der være meget at glæde sig over for brugerne, der har hentet styresystemet på omkring fire gigabyte.

Men selvom der er mange, der sætter pris på den nye udgave af Mac-styresystemet, skaber særlig én funktion - eller manglen på netop denne - vrede blandt Mountain Lion-brugerne.

Det drejer sig om den såkaldte AirPlay-funktion, der betyder, at man kan streame skærmbilledet fra Mac'en direkte over til HD-fladskærmen, hvis man ejer et Apple TV - en lille boks, der
sluttes til fjernsynet og kan modtage trådløse signaler.

Denne funktion havde mange set frem til med Mountain Lion, men så meget er skuffelsen, fordi det viser sig, at det kun er på nyere Macs og anden generation af Apple TV, at Airplay kan benyttes.

Hvorfor virker det ikke på min Mac?

"Havde set frem til Airplay mirroring. Viser sig, at det kun er modeller efter medio 2011 (det vil sige under et år gamle), der kan køre denne funktion. Den oplysning havde Apple faktisk gemt pænt godt! Utroligt skuffet!" skriver en dansk bruger i en anmeldelse i Mac App Store.

I det hele taget er mange utilfredse brugere i Apples support-forum, netop på grund af den manglende understøttelse af Airplay på ældre Macs.

"Jeg kunne ikke være mere enig i skuffelsen. Manglen på Airplay mirroring var ikke en del af planen, da jeg i dag købte Mountain Lion. Jeg føler mig snydt. Jeg vil ikke have pengene tilbage, jeg vil have hoved-funktionen, jeg købte det for, til at fungere," skriver en bruger.

Apple har oplyst om det

De utilfredse brugere kunne dog med lidt forhåndsresearch have undgået skuffelsen.

Apple skriver nemlig direkte, hvilke modeller der kan benytte de forskellige funktioner, og herunder også Airplay.

Samtidig er der dog brugere, der hævder, at de i den lokale Apple Store har fået at vide, at Airplay ville fungere på netop deres maskine.

Nogle stiller også spørgsmål ved, om den manglende Airplay-understøttelse ikke bare er et smart Apple-trick, der skal få folk til at købe nye maskiner.

"Det føles som om, de tænker mere på deres aktier end på deres brugere," lyder en kommentar.

Gør det Mac'en hurtigere?

Der er tilsyneladende også delte meninger om, hvorvidt Mountain Lion gør Mac'en hurtigere ellere langsommere i forhold til Lion og Snow Leopard.

"Efter jeg har installeret Mountain Lion starter min MacBook Pro hurtigere op - fra tryk på tænd/sluk knappen til jeg kan arbejde går der kun 11 sekunder. Det er super. (MacBook Pro 15" late 2011 med SSD)," skriver en dansker i Mac App Store.

Andre synes dog, at deres maskiner er blevet mærkbart langsommere.

"Den eneste forskel fra før til nu, er at min Mac (late 2011 15" MBP) er blevet ekstremt (nærmest ubrugelig) meget langsommere, hakker og bliver temmelig varm. Så jeg ville ikke opdatere, før de har fået lavet nogle hotfixes."

En del af forklaringen på langsommere maskiner kan dog være, at at Apples Spotlight-funktion arbejder på at indeksere indholdet på maskinerne i det første stykke tid, efter at det nye styresystem er installeret.

De officielle krav til at kunne køre Mountain Lion er, at man har en maskine med Lion eller Snow Leopard, to gigabyte RAM og otte gigabyte plads på harddisken.

Herunder kan du se, hvordan Airplay fungerer:

Læs også:

Her er dommen over Apples nye Mountain Lion OS X

Windows 8 mod Mountain Lion: Det kæmper de om

Her er nyhederne i Mountain Lion




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere