ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Ikke mindst fordi parternes bevisførelse byder på den ene saftige afsløring efter den anden, og den har givet os et unikt indblik i produktudviklings-processer, der ellers normalt er omgærdet med et enormt hemmelighedskræmmeri.
Her er fem af de mest interessante afsløringer.
1. Afsløring: Apple har overvejet en iCar
Efter succesen med iPod'en begyndte Apple at lede efter nye produktkategorier, som virksomheden kunne kaste sig over.
Og retssagen afslører, at Apple-cheferne blandt andet overvejede at producere en Apple-brandet bil. Efter alt at dømme blev det dog blot ved snakken, selv om vi uden tvivl er en del, der gerne vil se, hvordan en bil designet af Apples chefdesigner Jonathan Ive ville have set ud.
Britiske Jonathan Ive har angiveligt selv et svagt punkt for engelske biler som Aston Martin og Bentley, mens Steve Jobs sværgede til tyske biler, hvor han i mange år har kørt en Mercedes SL55 og ligeledes er blevet set i en Audi A5, og i sine unge dage kørte han i en Porsche 928.
2. Apple henter inspiration fra Sony
Sony var en af de virksomheder, som Steve Jobs både beundrede og så ned på.
Han foragtede Sony for at være faldet af på den i de seneste år, men mest af alt beundrede han virksomhedens bedrifter
i tidligere tider.
Det kom blandt andet til udtryk, da Apple-designeren Shin Nishibori i 2006 blev sat til at tegne en Apple-telefon i klassisk Sony-stil.
Dokumenter fra retssagen viser tegninger af en telefon, der minder meget om det design, som vi i dag kender fra iPhone 4 og iPhone 4S.
Dog med den forskel, at tegningerne alle er blevet udstyret med et Sony-logo - bortset fra en enkelt tegning, hvor S'et i Sony-logoet er byttet ud med et J. Åbenlyst en hyldest til Apple-designer Jonathan Ive, der også går under navnet Jony.
Fortsættes ...
Indhold:
- Her er de bedste afsløringer fra retssagen mellem Apple og Samsung
- Sådan så de første udgaver af iPaden ud
- Kommentarer


