Artikel top billede

Microsoft på vej med afløseren til Xbox 360-spilkonsollen

En jobannonce fra Microsoft, der blev trukket tilbage, har tilsyneladende afsløret, at Microsoft er på vej med en helt ny Xbox-spilkonsol.

Læs også:

Jubilæum: Magisk spillemaskine fylder 40 år

Computerworld News Service: Microsofts jobannoncer har lækket en del oplysninger på det seneste.

Først kom der nyt frem om den næste generation af Surface-pc'er og nu er der noget, der tyder på, at der inden for halvandet år udkommer en ny Xbox.

"I løbet af de næste 18 måneder vil Microsoft udsende nye versioner af alle vores væsentligste produkter heriblandt Windows (Klient, Server, Phone og Azure), Office og Xbox," stod der i en jobannonce, før Microsoft slettede den fra sit website til jobsøgning, Microsoft Careers.

Tidligere på ugen nævnte Brian Hall fra Microsoft også "en ny Xbox" som del af en bølge af kommende produkt-opdateringer, der også inkluderer Windows 8 og Windows Phone 8.

Microsoft PR forsøgte at bortforklare denne kommentar ved at hævde, at Hall blot talte om en softwareopdatering til Xbox 360.

Det passer med tidspunktet

Jobannoncen lader dog til at vedrøre hardwaren. Windows 8 og Office 15 vil blive tilgængelige meget tidligere end om 18 måneder, men hvis man skulle forestille sig noget større produkt fra Microsoft, der bliver tilgængelig om cirka 18 måneder, så passer en ny Xbox perfekt ind i billedet.

Den vil i så tilfælde sandsynligvis udkomme lige til julehandlen 2013.

Der er dog stadig kun meget få oplysninger tilgængelig om Microsofts næste Xbox.

Spilkonsollen vil ifølge visse rygter få Blu-Ray-afspiller og kræve internetforbindelse for at kunne afvikle spil.

Andre hævder, at den næste Xbox slet ikke vil have noget optisk drev eller at Microsoft vil udgive både en konsol i fuld størrelse samt en mindre set-top-boks, der skal konkurrer med Apple TV og Roku.

Under alle omstændigheder lyder det rimeligt med en tidshorisont på 18 måneder, især i lyset af at Nintendos Wii U vil udkomme senere i år, mens Sony angiveligt også arbejder på sin næste PlayStation.

Man skal dog ikke regne med, at Microsoft vil snakke alt for højt om det, så længe selskabet stadig forsøger at få solgt en masse Xbox 360'ere.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Jubilæum: Magisk spillemaskine fylder 40 år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere