Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Så digitalt inkompetente er offentlige chefer

Det har konsekvenser, at offentlige ledere i staten, regionerne og ude i kommunerne er så dårlige til at favne digitalisering, fremgår det af ny rapport.

Læs også:
Ny direktør for Digitaliseringsstyrelsen: Vi er ikke bare en række klovne

Sådan bliver du en dygtig it-chef i det offentlige

I en ny rapport fra Det Digitale Råd lyder konklusionen, at dagens danske offentlige ledere ikke er klædt digitalt godt nok på til at varetage deres opgaver.

"Det står klart, at der er behov for at styrke de ledelsesmæssige kompetencer i det offentlige, når det handler om høste produktivitetsgevinsten ved digitalisering," lyder det blandt andet i rapporten fra Det Digitale Råd.

Rådet kalder sin rapport for 'Debatoplæg om behovet for et paradigmeskifte i den offentlige ledelseskultur'.

Effektivitet er belagt med it

I debatoplægget bliver der skitseret en presserende problemstilling med hensyn til, at offentlige ledere bør favne digitalisering som strategisk ledelseskompetence på linje med økonomi, jura og HR.

"På alle niveauer i den offentlige sektor ses digitalisering i udpræget grad som midlet til at effektivisere forvaltningen og kontakten med borgere og virksomheder," skriver rådet set i lyset af, at der i de kommende år kommer færre skatteydere og flere skattenydere.

Og her skal offentlige ledere gå forrest og vise vejen med digitaliseringens muligheder, mener Det Digitale Råd.

Den største barriere

KMD-direktør Lars Monrad-Gylling, Microsofts strategy director Jørgen Bardenfleth og TDC-koncerndirektør Martin Lippert står bag rapporten som rådets sideordnede rådsmedlemmer.

Rapportens afsendere kalder de manglende it-kompetencer hos offentlige chefer for "den største barriere for, at den offentlige sektor i Danmark i nødvendigt omfang kan høste de produktivitetsmæssige gevinster af investeringer i ny teknologi".

De nævner samtidig flere eksempler på, at hvis de offentlige chefer ikke går forrest og insisterer på at bruge it-systemerne, så vil systemerne sande til, og store effektiviseringsgevinster samt konkrete økonomiske investeringer ryger i risten og videre ud i kloakken.

It er et valgfag

Rådet påpeger, at (efter)uddannelse på it-fronten af de offentlige ledere er vejen frem mod en bedre offentlig sektor.

Den var aldrig gået i en privat virksomhed

Det vil sige, at de op mod 2,8 milliarder kroner, som det offentlige årligt investerer på efteruddannelse, i højere grad bør bruges på it-relaterede fag.  

Her hæfter rapporten sig ved, at kun ét ud af de fem mest betydende uddannelseskurser for offentlige ledere beskæftiger sig it.

Og faget 'informations- og regnskabssystemer' er oven i købet kun et valgfag på masteruddannelse i offentlig ledelse (MOL).

Derimod er der ifølge Det Digitale Råds rapport mere fokus på it-ledelse hos eksempelvis vores norske broderfolk.

For sidte år for nordmændene gang i et it-uddannelsesprogram for kommunale topledere, der på kurserne lærer at benytte it som et strategisk ledelsesværktøj.

I det private lukker man

For at understrege nødvendigheden af, hvor vigtigt forståelsen for og brugen af digitalisering er for den offentlige sektor, angiver Det Digitale Råd, at private virksomheder i mange tilfælde simpelthen må dreje nøglen om, når man bliver indhentet indenom af virksomheder med digitale muskler.

Her nævner rapporten USA's næststørste boghandlerkæde. Borders, der gik konkurs sidste år.

Rådet kunne lige så godt fremhæve videokæden Blockbuster, som gik konkurs forrige år. Eller fotogiganten Kodak, som for et halvt år siden søgte om konkursbegæring, efter Kodak har haft svært ved at omstille sig til den digitale tidsalder.

"I den offentlige sektor finder vi ikke helt tilsvarende mekanismer som i den private sektor. Dårligt ledede 
organisationer kan fortsætte i forholdsvis lang tid, før der sker ændringer - og under alle omstændigheder fortsætter og overlever organisationen," skriver Det Digitale Råd i sit debatoplæg.

Læs også:
Ny direktør for Digitaliseringsstyrelsen: Vi er ikke bare en række klovne

Sådan bliver du en dygtig it-chef i det offentlige




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere