Artikel top billede

Pas på når du modtager sms-beskeder på din iPhone

Et sms-sikkerhedsproblem i Apples mobile operativsystem iOS kan åbne for phishing-angreb.

Hvis du har modtaget en sms-besked fra banken på din iPhone, er der måske grund til at være på vagt. Denne blog advarer mod et sikkerhedshul i iOS, som betyder, at man kan forfalske afsenderen af sms'er.

Den såkaldte PDU-protokol, der bruges til sms-kommunikation, understøtter foruden det normale afsender-nummer også et såkaldte "reply to" nummer, altså det nummer, som modtagerens beskeder skal sendes tilbage til. De to numre behøver ikke være identiske.

Apple understøtter også denne funktion, men problemet er, at iOS automatisk viser "reply to" nummeret som afsender.

Det kan udnyttes ved at sætte et falsk "reply to" nummer, som f.eks. tilhører modtagerens bank eller en troværdig kontakt.

Blog-forfatteren pod2g har også frigivet et værktøj, der kan bruges til at sende sms'er med manipuleret afsender.

Apple har allerede reageret og henviser til, at der er tale om et generelt problem i selve sms-standarden. Samtidig henviser Apple til, at firmaets eget iMessage-system sørger for at kontrollere alle adresser.  

"En af begrænsningerne i sms er, at det tillader, at beskederne kan sendes med falske adresser til enhver telefon, så vi opfordrer kunderne til at være meget forsigtige, når de bliver henvist til et ukendt websted eller adresse over sms," skriver Apple i en kommentar til Engadget.

Men en mulig løsning kunne være at sørge for, at indholdet af begge felter - både det rigtige afsender-felt og "reply to" feltet - fremgår på telefonen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere