Artikel top billede

Derfor vælter Facebook-klagerne ned over virksomhederne

Virksomheder og politikere har den seneste tid været ramt af mystiske Facebook-kriser. Men måske er der en god forklaring på det hele.

Du har måske oplevet, at wall-posts på Facebook i øjeblikket ser ud til at sprede sig med lynets hast.

Eksempelvis er det for tiden ikke noget særsyn, at en klage på en virksomheds Facebook-side får tusindvis af likes. 

Og det er næppe bare et tilfældigt modeflip.

Det skyldes sandsynligvis, at Facebook hen over sommeren har lavet en ændring i virksomhedens kode, vurderer Hans Tosti, der arbejder som Facebook-rådgiver hos det danske Facebook-bureau Komfo.

Han forklarer, at han ikke har konkret viden om, hvorvidt Facebook har foretaget en sådan ændring.

Men han oplever, at denne type indlæg på virksomheders Facebook-sider pludselig har fået en mere prominent placering blandt brugernes Facebook-nyheder.

"Det vi ser er, at Facebook er begyndt at vægte brugernes engagement meget højt. Når et indlæg meget hurtigt får et meget højt antal likes og kommentarer, bliver det også ekstra synligt i folks Facebook-nyheder. Det kan skabe en næsten eksponentiel vækst i antallet af likes," siger han.

Teleselskab i stormvejr

En af de virksomheder, der har været i uføre på Facebook, er teleselskabet Telenor, der tidligere på måneden oplevede, at en klage på virksomhedens Facebook-side i løbet af få dage fik mere end 30.000 likes.

Kort tid efter oplevede økonomiminister Margrethe Vestager (R) en lignende sag, hvor en utilfreds borger ligeledes fik tusindvis af likes, da han skrev et vredt indlæg på hendes Facebookside.

Ifølge Telenors kommunikationsrådgiver Tom Lehn-Christiansen kom sagen som en overraskelse for virksomheden. Og i Telenors kommunikationsafdeling undrede man sige over den pludselig og kraftige reaktion.

"Det er klart, at vi undrer os lidt over omfanget. Det er ikke noget, som vi tidligere har set," sagde han til ComON tidligere på måneden.

Styret af vigtig algoritme

Men ifølge Hans Tosti skal forklaringen sandsynligvis findes i Facebooks såkaldte edgerank algoritme.

Det er den matematiske formel, der styrer, hvor prominent en placering det får i brugernes Facebook-nyheder, når eksempelvis en virksomhed laver en statusopdatering, eller - som i dette tilfælde - når en kunde skriver et indlæg på virksomhedens Facebook-side. 

"Netop det store boost, som denne type indlæg pludselig har fået, kan tyde på, at Facebook har været inde og ændre i algoritmen. Vi ved ikke, hvornår de laver den slags justeringer, men vi ved dog, at det er noget, der sker løbende," siger Hans Tosti.

Det er tydeligt, at mange Facebook-brugere i øjeblikket forsøger at få samme succes med deres klager, som den utilfredse Telenor-kunde opnåede.

Men selv om det ser ud til at være blevet lettere for forbrugerne at få opbakning til deres sag på Facebook, er det ifølge Hans Tosti dog langt fra alle forundt at få tusindvis af likes.

Han forklarer, at de populære indlæg også er kendetegnet ved, at de ofte er skrevet med humor og i et let forståeligt sprog.

Læs også

Utilfreds kunde sender Telenor i kæmpe Facebook-stormvejr

Derfor skal du ikke lave Facebook-konkurrencer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere