Artikel top billede

Nordjysk CBC-forhandler: Flere butikker gavner os alle

Hvis en kæde som CBC skal slå igennem ude hos forbrugerne, kræver det, at den vokser, mener nordjysk forhandler.

CBC-kæden har en stor opgave i at få mange flere lokale butikker under sine vinger. Det kan betyde, at kæden er gøre op med, at der kun skal være en CBC-forhandler per postnummer.

Det mener i hvert fald Tommy Høj, der er indehaver af CBC-forhandleren Høj Data i den lille nordjyske by Sindal. 

"Hvis en kæde som CBC skal slå igennem ude hos forbrugerne, kræver det, at den vokser. Hvis der er 100 kilometer mellem hver butik, bliver slagstyrken for lille." siger han.

Vækst giver bedre indkøbspriser

Ifølge Tommy Høj vil det på længere sigt gavne både ham selv og hele den næsten 20 år gamle kæde, at få flere butikker med i kæden.

"Jeg får bedre priser, flere tilbud, og leverandørerne har mere fokus på mig, og hvis kæden vokser, vil de ting også blive forøget," siger Tommy Høj.

Sindal-forhandleren tror på, at mere volumen vil løfte hele kædens salg, fordi de blandt andet kan få lavere indkøbspriser.

"Der er kun en ting, der tæller i denne branche, og det er volumen. Jeg ved, hvor vigtigt det er, at kæden er slagkraftig, er landsdækkende, og at der er markedsføring bagved," fortæller forhandleren fra Nordjylland og påpeger vigtigheden af de lokale forhandlere.

"Det er godt for forbrugeren, at de får noget nærhed og service. Vi er tættere på kunden, og det er det, vi skal leve af," siger han.

Flere heste foran vognen

Da Høj Data blev medlem af CBC-kæden sidste år, så indehaver Tommy Høj en masse økonomiske fordele som lokal forhandler, men ikke alt kan gøres op i kroner og øre, mener han. 

"Halvdelen af det ligger jo også i, at der bliver lavet noget markedsføring, som man ikke selv skal sidde og udtænke, som er klar til at blive skudt af. Så man sparer rigtig meget tid også, fordi tingene er lavet," forklarer Tommy Høj.

CBC trækker ifølge den nordjyske forhandler i den rigtige vej i forhold til hans butik, fordi han nu har en hest mere foran vognen, der rykker, og derfor skal han ikke flytte vognen alene.

Han har svært ved at se det negative i, at de bliver flere CBC-forhandlere i lokalområdet. Tværtimod hilser Tommy Høj konkurrencen velkommen:

"Nogle kunder ville de stjæle, og andre vil de give. I og med, at navnet CBC bliver mere kendt, løfter de hele produktet."

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere