Hej iPhone-ejer: Skynd dig at opdatere din Facebook-app

Facebook har langt om længe taget livet af sin sløve iPhone-app. Her er den nye hurtige Facebook-app.

Artikel top billede

Det burde være muligt hurtigt at tjekke Facebook, mens man venter på bussen eller står ved kaffemaskinen på arbejdet.

Men desværre har det alt for ofte være en langsommelig og pinefuld oplevelse, fordi Facebooks app til både iPhone og Android har være plaget af store problemer.

Det er dog slut nu, hvis vi skal tro Facebook, der torsdag aften har frigivet en helt ny version af sin app til iPhone og iPad.

Dobbelt så hurtig

Ifølge Facebooks oplysninger vil den nye app være mere end dobbelt så hurtig som den gamle. Og du vil både opleve den forøgede hastighed, når du åbner app'en, og når du scroller ned gennem dit nyheds-feed.

Mange brugere har også oplevet, at den gamle app har gjort knuder, når de har åbnet billeder i app'en.

Men også det skulle ifølge Facebook være slut nu.

Bygget fra bunden

På overfladen kan det umiddelbart være svært at skelne den nye version fra den gamle. Men skinnet bedrager. Der er ikke blot tale om en tilpasset version, men en helt ny app, der er bygget fra grunden. 

Ifølge New York Times har Facebook dog genbrugt en del af koden fra virksomhedens separate foto-app og besked-app - Facebook Messages og Facebook Camera.

Det vil i praksis betyde, at det både skulle blive betydeligt hurtigere at tage billeder og at sende og modtage beskeder.

IPad-brugere vil desuden opleve, at app'en langt om længe understøtter Facebooks nye Timeline-profiler.

Håb for Android-brugerne

Indtil videre er det kun Apple-brugere, der har glæde af den nye app. Men der er dog også kommet en mindre opdatering til Facebooks Android-app.

Android-brugere skal dog næppe fortvivle.

Erhvervsbloggen Business Insider kan rapportere, at man internt hos Facebook er opmærksom på, at der er store problemer med Android-app'en.

Derfor tvinger Facebook - ifølge Business Insider - i øjeblikket en lang række medarbejdere til at skifte deres iPhones ud med Android-telefoner, så de ansatte på daglig basis kan opleve Android-app'ens utilstrækkelighed.

Den nye app iPhone-app er allerede nu tilgængelig i Apples App Store, og har du allerede den gamle app installeret, kan du nøjes med at opdatere den.

Læs også:
 

Her er fem af verdens bedste Facebook-kampagner 

Undgå pinlige Facebook-afsløringer: Ryd op i Timeline

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos