Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC tvinges til at åbne for sit bredbånds-tv

Efter årelang kritik vil Erhvervsstyrelsen gøre op med TDC's konkurrencefordele indenfor bredbånds-tv, der ifølge konkurrenterne holder dem uden for Triple play-markedet.

Læs også:
Telia: Umuligt at levere ip-tv til Udkantsdanmark

Telenor dropper tv via bredbånd

Udbyder dropper tv i TDC's fibernet

Telia: Kun TDC kan tjene penge på tv via bredbånd

TDC's konkurrenter har én efter én har måttet droppe at sælge tv via TDC's net.

Derfor er det i høj grad TDC, der har skummet fløden ved, at danskerne i stigende grad køber bredbånd, telefoni og tv i en samlet pakke, også kaldet triple play-produkter.

Men nu, efter at konkurrenterne i årevis har råbt højt om, at lejeprisen på TDC's net, når det gælder den såkaldte multicast-teknologi, er for høj, lægger Erhvervsstyrelsen så småt op til at gøre noget ved sagen.

Også selv om myndighederne tidligere har afvist, at priserne lå på et problematisk leje.

Stor revision på vej

Som et led i en større revision af den såkaldte LRAIC-model, der fastsætter en lang række priser, vil styrelsen nemlig nu afholde høring om prissætningen af multicast, altså engros-produktet bag IP-tv, eller tv via bredbånd.

"Der er i de seneste år sket en betragtelig vækst i antallet af IP-tv-kunder på det danske marked. Prissætningen af engrosproduktet multicast, som anvendes ved produktionen af IP-tv på fiber- og kobberplatformen, har imidlertid været genstand for meget uenighed i branchen, og TDC har på nuværende tidspunkt ingen ekstern afsætning af multicast," skriver Erhvervsstyrelsen.

Ifølge Erhvervsstyrelsens skrivelse er problemet, at multicast-teknologien indebærer en engangsomkostning i form af, at alle kanaler transmitteres ud i nettet på en gang. Om der er én eller 100.000 kunder har altså ingen indflydelse på omkostningerne.

"Disse egenskaber bevirker, at der er betydelige adgangsbarrierer, hvilket giver TDC en fordel i og med, at selskabet har den største kundedatabase," skriver Erhvervsstyrelsen.

Høj adgangsbarriere

Samtidig har styrelsen planer om at få nettet bedre udnyttet.

Konkurrenterne må vente længe endnu

Det skal ske ved, at konkurrenterne deles om de kanaler, TDC allerede har "sendt ud" i nettet.

"Som reguleringen er i dag, vil en alternativ udbyder skulle købe en selvstændig multicaststrøm, selv om TDC i forvejen transmitterer en del af de samme kanaler til eget brug. Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at denne tekniske løsning øger adgangsbarriererne til tv-markedet unødigt, og tillige betyder det, at nettet ikke udnyttes optimalt."

Styrelsen har analyseret sig frem til, at mellem 66 og 96 procent af tv-kanalerne overlapper mellem TDC og konkurrenternes tv-pakker.

"Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at adgangsbarrierne vil blive væsentlig reduceret, hvis transmissionen af fælles kanaler deles mellem alle selskaber, der udbyder IP-tv. Det vil sige, at såfremt TDC tilbyder en tv-kanal via multicast, skal alternative selskaber kunne anvende samme multicaststrøm."

Kræver tålmodighed

Noget tyder dog på, at konkurrenterne stadig må væbne sig med tålmodighed. 

Planen er nemlig først at lade en eventuel prisregulering træde i kraft i 2015.

Mens multicast-teknologien vedrører kobber og fiber, er der heller ikke i dag adgang for konkurrenterne til TDC's kabelnet, hvor Yousee er den dominerende spiller.

Ifølge Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen har TDC i dag samlet set en markedsandel på 50 procent inden for distribution af tv-kanaler til forbrugerne. 

På kabel tv-nettet er som nævnt TDC's Yousee den helt store spiller, mens TDC også leverer bredbånds-tv på kobbernettet. I hovedstadsområdet udbyder telemastodonten Fast TV, som er tv via fibernettet.

Også Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konkluderede i en rapport sidste år, at "markedet for detaildistribution af tv-kanaler er karakteriseret af en række forhold, som begrænser konkurrencen mellem distributørerne af tv-kanaler."

Læs også: 
Telia: Umuligt at levere ip-tv til Udkantsdanmark

Telenor dropper tv via bredbånd

Udbyder dropper tv i TDC's fibernet

Telia: Kun TDC kan tjene penge på tv via bredbånd




IT-JOB

Centrica Energy

Senior Software Developer

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Systemejer til nyudviklede systemer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Test Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere