Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kommune betaler 26 gange prisen for KMD-system

Der er enorm forskel på den pris, som kommunerne betaler for helt identiske it-systemer fra KMD.

Læs også:

KMD hårdt presset: Udleverer sine priser.

Så guldrandet en investering er KMD.

Pris-opgør: Sådan reagerer KMD på brok fra KL-boss.

Vrede kommuner: KMD holder sine priser skjult for os.

Kapitalfond tæt på at købe KMD for gigantisk beløb.

Der er enorme forskelle på den pris, som Danmarks kommuner betaler for fuldstændigt identiske it--systemer fra den kommunale stor-leverandør, KMD.

Nogle kommuner betaler faktisk op til 26 gange mere end andre kommuner for nøjagtigt samme it-system fra KMD, der har monopol på en række it-systemer til kommunerne, skriver Politiken.

Oplysningerne stammer fra tal fra kommunernes it-indkøbs-organisation, Kombit.

De viser blandt andet, at en kommune betaler 26 gange mere for systemet "KMD Udbetaling" end den kommune, der slipper billigst.

Erik Fabrin (V), formand i Kombit, siger til Politiken, at KMD med vilje har skabet en ugennemsigtig prisstruktur, så den enkelte kommune har svært ved at se, hvad den betaler for.

"Priserne er mere ugennemsigtige og forskellige, end vi i vores vildeste fantasti havde forestillet os," siger han til avisen.

Politiken skriver, at Odense Kommune er blandt de kommuner, der betaler overpris.

Kommunen vurderer, at den kunne spare et stort millionbeløb svarende til 50 stillinger, hvis den betalte samme pris som de kommuner, der slipper billigst.

Nu kræver kommunen genforhandling med KMD.

"Min fornemmelse er, at vi betaler en højere pris til KMD, fordi vi har valgt mange andre it-leverandører end KMD," siger kommunaldirektør Jørgen Clausen til avisen.

KMD mener ikke, at kommunerne bliver snydt.

Selskabets direktør for salg og marketing, Karen Nielsen, meddeler til Politiken, at prisforskellene er et levn fra gamle aftaler.

Ifølge hende har KMD harmoniseret priserne, så alle kommunerne kommer til at betale det samme i takt med, at de gamle aftaler udløber.

Læs også:

KMD hårdt presset: Udleverer sine priser.

Så guldrandet en investering er KMD.

Pris-opgør: Sådan reagerer KMD på brok fra KL-boss.

Vrede kommuner: KMD holder sine priser skjult for os.

Kapitalfond tæt på at købe KMD for gigantisk beløb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere