Artikel top billede

Slut med Apple: Mozilla trækker sig fra iOS

To års flirt med Apples iPhone er nu slut. Firefox-udviklerne i Mozilla trækker sig fra iOS-platformen. Se hvorfor her.

Computerworld News Service: To år efter det lykkedes Mozilla at få en browser-relateret app ind på App Store, meddeler organisationen, at Firefox Home sendes på pension og forsvinder fra Apples app-butik til iOS.

Dette er blot det seneste i en række tegn fra Mozilla i løbet af de seneste år på, at open source-organisationen ikke er interesseret i at udvikle en udgave af Firefox til iPhone og iPad.

Adgang til bogmærker

Firefox Home, som blev godkendt af Apple 16. juli 2010, var ikke i sig selv en komplet browser, men var en app med udgangspunkt i den teknologi til synkronisering af bogmærker og faneblade, som Mozilla først tilbød som en udvidelse og senere integrerede i desktop-browseren.

Firefox Home gav brugerne adgang til deres bogmærker, historik, eventuelle åbne faneblade fra de seneste Firefox-sessioner og til Firefox' såkaldte Awesome Bar - Mozillas navn for adressefeltet - der kan bruges til at søge efter tidligere besøgte sider ved hjælp af søgetermer eller tegn i adressen eller sidetitlen.

Fredag trak Mozilla stikket ud for Firefox Home, som organisationen kalder "et eksperiment i at bringe en del af Firefox-oplevelsen til iOS."

Vil fokusere på andre projekter

"Dette projekt har givet værdifuld indsigt i og erfaring med platformen, men vi har besluttet at fjerne Firefox Home fra Apple App Store og fokusere vores ressourcer på andre projekter," skriver Mike Connor, der er director of services engineering hos Mozilla, i et blogindlæg 31. august.

Hermed har Mozilla helt trukket sig fra platformen iOS. Organisationen lader dog døren stå på klem: "Vi vil fortsat udforske de bedste måder at levere fantastiske oplevelser til brugere af iOS," lover Connor.

Mozilla har gentagne gange afvist opfordringer til at tilbyde Firefox på iOS, men browser-konkurrenten Google er anderledes indstillet.

Sidst i juni udgav Google et smugkig på Chrome til iOS. Til forskel fra Mozilla er Google tilsyneladende villig til at arbejde inden for Apples begrænsninger, som kræver, at enhver browser til iOS bruger Safari til den egentlige sidevisning og til at parse JavaScript.

Google opdaterede sidst Chrome til iOS 22. august.

Selvom Mozilla nu blot kalder Firefox Home for et eksperiment, så var der større planer med applikationen, da den blev lanceret.

"Vi fokuserer på at bygge Firefox Home som en rig, cloud-baseret applikation og at sørge for, den bliver et værdifuldt produkt, som folk vil fortsætte med at elske og bruge," skrev organisationen i september 2010. I samme blogindlæg oplyste Mozilla at være i gang med at overveje at udvikle en udgave af Firefox Home til iPad. Der udgav aldrig nogen udgave til Apples tablet.

Den sidste opdatering til Firefox Home udkom i februar 2011.

Mozilla har offentliggjort kildekoden til den iOS-specifikke synkroniseringsklient, der udgjorde grundlaget i Firefox Home på GitHub. Det står ifølge Mozilla alle udviklere frit for at bruge den til deres egne projekter.

Stefan Arentz, der er udvikler hos Mozilla, har allerede brugt kildekoden til at skabe den gratis app Bookmarks On The Go til iOS, som blev offentliggjort på App Store midt i august.

"Denne applikation erstatter den nyligt pensionerede applikation Firefox Home," skriver Arentz på sit website.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere