Artikel top billede

Dansk teknik bag HBO's online-tv

Det bliver ikke HBO's egen Go-løsning, der åbnes op for i firmaets online-sats i næste måned. I stedet skal en præmieret danskudviklet streaming-teknologi drive amerikanernes erobring af det nordiske tv- og film-univers.

Nye detaljer om HBO's satsning på online-tv i Norden kommer gradvist frem i lyset. Ved lanceringen i sidste uge kunne den amerikanske tv-gigant bekræfte, at danskere, svenskere, nordmænd og finner fra næste måned kan få langt billigere adgang til Game of Thrones og lignende tv-serier, end hvad der er i muligt i andre dele af verden, inklusive HBOs hjemland USA.

Mens amerikanere skal have en relativt bekostelig kabel-tv-pakke for at få adgang til internet-versionen med HBO's indhold, kan man herhjemme nøjes med internet-versionen til cirka 75 kroner om måneden.

HBO's indhold vil kunne streames på en lang række forskellige platorme lige fra iPads til Xboxe, smartphones og naturligvis pc'er.

Hidtil har HBO kun fortalt, at den nordiske satsning skete i samarbejde med et svensk firma ved navn Parcifal AB. Nu kommer det frem, at HBO faktisk baserer deres store streaming satsning på dansk teknologi.

Det er nemlig firmaet Qbrick, det tidligere Arkena, der har leveret streamingmodellen bag HBO-Nordic.

Qbrick, der blev dannet ved en fusion mellem danske Arkena og tre andre nordiske selskaber i 2010, skal stå for hele den tekniske platform bag HBO Nordic. Firmaet er i dag fransk ejet.

"Vi har selvfølgelig vidst det noget tid, men har gået stille med dørene, så det er ikke sådan, at vi først lige er begyndt. HBO Nordic har valgt sammen med os at bygge deres helt egen løsning og ikke udrulle HBO GO konceptet og platformen til det nordiske marked. Vi bygger med andre ord løsningen fra ende til anden til hele det skandinaviske marked," siger Mads Kaysen, der er chef for salg og marketing i Qbrick, hvorfra HBO Nordics streamingtjeneste udvikles.

Qbrick har tidligere udviklet Jyske Banks net-tv, der dagligt streamer nyheder til 400.000 kunder - en løsning, der er præmieret flere steder som bedste webtv-teknologi.

HBO Nordic forventer ifølge en pressemeddelelse, at cirka en million danskere er potentielle brugere af den internet-baserede løsning, som selskabet lancerer i midten af oktober.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere