Dom: DNS-udbyder SKAL ikke blokere hjemmesider


Publiceret d. 6. september 2012 kl. 15.28


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Larsen Data har i dag fået landsrettens ord for, at firmaet er en DNS-udbyder - og ikke en politibetjent.

Larsen Data, der driver den populære domænenavne-service GratisDNS, er ufrivilligt havnet i en sag mellem to firmaer, der skændes om en varemærkekrænkelser. Tidligere har fogedretten besluttet, at Larsen Data skulle hjælpe med at løse sagen ved at blokere en hjemmeside via DNS. Men det har landsretten altså afvist i dag.

Sagen handler om domænet Almenpraksis.com registreret af det danske firma "Almen Praksis Media". Det svenske firma "Three Doctors AB" har varemærkeregistreret begrebet "almen praksis", og mener derfor, at det danske firma - og konkurrent - snylter på varemærket ved at have domænet Almenpraksis.com.
Begge firmaer arbejder med litteratur til lægeindustrien.

Fogedretten i København gav svenskerne ret og nedlagde fogedforbud mod "Almen Praksis Media" om at lukke Almenpraksis.com. Da det ikke skete, beordrede fogedretten Larsen Data til at lege politibetjent og blokere domænet, fordi domænet brugte GratisDNS som navneserver.

Der skal ikke pilles ved internettet
Men den ordre nægtede Larsen Data at følge og kærede sagen til landsretten.

Østre Landsret har i dag afgjort, at en tredjepart, som hverken er sagsøger eller sagsøgt, ikke kan tvinges til at hjælpe med at gennemføre et forbud. I dette tilfælde: at stoppe med at sende trafik til hjemmesiden Almenpraksis.com.

Landsretten mener ikke, at retsplejelovens § 645, stk. 1 giver hjemmel til: "at pålægge en udenforstående som udbyderen af domænenavneservice, der ikke har været part i forbudssagen, og som ikke er adressat for forbuddet, at medvirke til at gennemføre et forbud".

Retten har dog ikke taget stilling til, om Larsen Data ville kunne tvinges til at lukke for det varme vand og domænenavnsserviceydelsen, hvis sagen var rejst direkte mod Larsen Data.

Men sådan en sag skal firmaet være velkommen til at rejse, siger indehaveren af Larsen Data, Peter Larsen. 

Held og lykke med det
"Det skal de have held og lykke med at gøre. Så rammer vi ind i, at DNS er en del af selve nettets struktur, og det har retten tidligere sagt, at vi ikke kan pålægges at pille ved," siger Peter Larsen.

Han henviser til sagen mod Larsen Data i 2008, hvor en sagsøger ville have DNS-udbyderen til at afbryde videresendelsen af trafik til en hjemmeside med injurier og usande oplysninger, fordi hjemmesiden med de pågældende beskyldninger brugte GratisDNS som navneserver.

Retten afgjorde dengang, at Larsen Data driver en integreret del af internettets fundamentale teknik, og at der udelukkende sker en automatisk videresendelse.

En pressemeddelelse om afgørelsen ligger på Domstol.dk.



Alle artikler om:
DNS, Domæner, Ophavsret, Erhverv, Jura


Kommentarer


Forsiden lige nu

Google har i denne uge afholdt udviklerkonferencen I/O i San Francisco. Se her hvad søgegiganten kunne præsentere af nyskabelser.
17. maj 2013 kl. 16.06 | læs »

Linus Torvalds har haft travlt. Den næste udgave af Linux-kernen er på trapperne, og det bliver den største kodeommøblering i mange år.
17. maj 2013 kl. 15.29 | læs »

Apples iPhone 4S klarer sig markant dårligere end konkurrenterne i test om mobildækning i det danske landskab. Læs, hvordan kritikken modtages af Apple.
17. maj 2013 kl. 14.24 | (3) | læs »

Sagen om Pirate Bay-stifteren, der har haft adgang til Nordeas hovedcomputer og kunders konti, blev politianmeldt af Nordea i Danmark, hævder banken. Men andre steder fremgår det, at det var politiet, der henvendte sig til Nordea.
17. maj 2013 kl. 14.57 | læs »





Ledige it-job på Jobworld
Vi søger It-chefens "højre hånd"
VIDENCENTRET FOR LANDBRUG



Java Udvikler, Kolding
Skandinavisk Computer Rekruttering A/S



 
White papers
På grund af nye fremskridt inden for SSL-teknologien findes der en række forskellige typer SSL....

Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

 


Mest læste seneste uge

Hvis du følger disse 12 gode råd, vil du sørge for, at din pc altid fungerer optimalt, og at sikkerheden er i top.

Hold godt øje med disse 11 advarselstegn. Og skrid straks til handling, hvis du falder over bare én af dem.

Galaxy S4 er smækfyldt med innovative funktioner, men også med en del gøgl. Er det for meget? Få vores dom over Samsungs nye topmodel.

For mange vil valget af ny Android-mobil stå mellem Samsung Galaxy S4 og HTC One. Men hvilken skal du vælge? Vi giver dig overblikket og peger på fordele og ulemper ved de to supermobiler.

Skal du have ny topmobil, og vil du gerne spare flere tusinde kroner? Se her hvordan du kan gøre.