Artikel top billede

Amazons Kindle har mange nye funktioner

Lyt til e-bøger mens du læser dem. Det er én af de nye funktioner i Amazons seneste Kindle-generation.

Samtidig med sin nye Kindle Fire HD og den papirhvide Kindle e-læser har Amazon også præsenteret en række nye software-funktioner og tjenester, der skal gøre det mere interessant at bruge de mobile enheder. Der har været meget fokus på hardwaren - den nye skærm med høj opløsning, den hurtigere processor og det indbyggede lys i Kindle Paperwhite - men softwaren er også spændende.

En oversigt med de nye funktioner findes i denne pressemeddelelse. Amazon udvider nu sin X-Ray funktion, der kom sidste år til Kindle Touch. Med et enkelt klik kan man hente oplysninger om bestemte personer, steder, begivenheder eller emner i en e-bog. Det er også koblet sammen med Wikipedia og Amazons eget leksikon Shelfari.

X-Ray for e-bøger kommer nu til Kindle Fire (HD), og samtidig kommer en ny tjeneste, X-Ray for Movies, hvor man kan hente data om skuespillere og film fra den store filmdatabase Internet Movie Database (IMDB).

Amazon købte IMDB for 14 år siden, men har haft meget svært ved at finde ud, hvad man egentlig skal bruge den gigantiske film-database til. Nu ser det ud til, at Amazon endelig har formået at koble IMDB med sine andre tjenester.

Mens man ser en film på Kindle Fire, kan man foretage et hurtigt opslag i databasen og f.eks. se navnet på en skuespiller og hvilke andre film, den pågældende har medvirket i - uden at stoppe filmen.

En anden ny funktion, X-Ray for Textbooks, skal gøre det lettere at foretage opslag i skolebøger og integrere data fra Wikipedia og Youtube.

Sammen med firmaet Audible har Amazon udviklet det såkaldte "Immersion Reading", som skal kombinere tekstbaserede e-bøger og lydbøger. Samtidig med, at man læser e-bogen, bliver teksten fremhævet og læst op. Det er altså en kombineret oplevelse, som skal trække læseren dybere ind i teksten.

Med "Whispersync for Voice" kan man synkronisere sine e-bøger med lydbøger. Det betyder helt konkret, at man kan starte med at læse e-bog, stoppe og så skifte til en lydversion af denne bog, der fortsætter på præcis samme sted.

Så man kan f.eks. starte med at læse e-bogen i sofaen på Kindle, fortsætte med at lytte til den i bilen og læse videre om aftenen i sengen. De forskellige enheder og tjenester holder automatisk styr på, hvor man er kommet til.

Der er også en ny version af Whispersync til spil, som sørger for at synkronisere save-games på tværs af enheder. Her kan man altså spille videre på en anden enhed og fortsætte fra den bane, som man er nået til.

Amazon eksperimenterer også med muligheden for at købe fysisk legetøj inde i spillet Skylanders Cloud Patrol, der så bliver leveret med posten - selvfølgelig fra Amazon.

Et andet eksperiment er de såkaldte Kindle Serials, hvor man betaler for en e-bog og så løbende får nye episoder sendt til sin Kindle. Læserne kan selv komme med feedback og dermed påvirke kommende episoder. Indtil videre er der otte titler i Kindle Serials.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere