Artikel top billede

(Foto: SF /)

Kritik af Sohns bredbåndsplan: Ser skidt ud for Danmark

En særlig formulering i Erhvervsminister Ole Sohns nylige svar, om hvordan han vil løse bredbåndsproblemer i yderområder, får fiberbranchen op i det røde felt.

Læs også:

Minister varsler nye bredbåndsinitiativer meget snart

Skyline-kollaps: Regionerne går i kødet på ministeren

Da Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn for nylig blev udbedt svar om, hvad han vil gøre ved bredbåndsproblemerne i landets yderområder i kølvandet på Skyline-kollapset, bragte han en hidtil ikke særlig omtalt bredbåndsteknologi i fokus. Nærmere bestemt satellit-bredbånd.

"Jeg hæfter mig ved, at flere nye mindre bredbåndsudbydere har meldt sig på markedet og nu tilbyder alternativer. Det gælder for eksempel bredbånd via satellit, der som udgangspunkt er landsdækkende," skrev Ole Sohn i svaret til regionsformanden i Midtjylland, Bent Hansen (S).

Men den formulering vækker nu mere end almindeligt løftede øjenbryn hos Dansk Energi, der repræsenterer de danske fiberselskaber.

"Hvis satellit-bredbånd er det værktøj, man fra myndighedernes side vil trække frem af hatten og pege på, så ser det godt nok skidt ud for den danske bredbåndsudvikling og håbet om at gøre Danmark til en højhastighedsnation eller digital vinder,"  lyder det fra Thomas Woldiderich, chefkonsulent i Dansk Energi. 

"I de områder som sidder med dårlig bredbåndsadgang må det ikke blot betragtes som et hovedrystende forslag. Det er simpelthen en ommer," siger Thomas Woldiderich.

Moderne beduiner i Sahara

Han tilføjer desuden, at satellit-bredbånd ikke med ét eneste ord blev nævnt i Højhastighedskomiteens rapport fra 2010, og at en satellit-løsning ikke ligger lige til højrebenet i det danske kongerige, der har en markant større befolkningstæthed end for eksempel nabolandene Norge og Sverige.

"Satellit-bredbånd kan da benyttes og bliver det, men det er jo som regel noget, man forbinder med moderne beduiner i Sahara, flyture, sejlads og fjerntliggende og ufremkommelige egne af verden, hvor der er tale om sidste udvej," lyder svadaen fra Thomas Woldiderich.

Han peger på områder med bjergskråninger, udposter, golde egne, ensomme bygder i Nord-Norge, Sirius slædepatruljen eller senest Galathea-ekspedition.

"Men at det ligefrem skulle være et alternativ for de cirka 30.000 borgere i Region Midtjylland, mange tusinde borgere på øer som Læsø, Anholt, Langeland, Ærø, Djursland eller Lolland, som alle - år efter år - er udpeget som områder med den dårligste bredbåndsdækning i hele kongeriget, holder bare ikke," lyder det fra Thomas Woldiderich, chefkonsulent i Dansk Energi.

Han trøster sig dog med, at Erhvervsministeren har lovet at komme med et større digitalt vækstudspil i begyndelsen af næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere