Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Nu kommer lønnen ikke længere fra Multidata

Hver femte lønmodtager i Skandinavien modtager sin gage fra virksomheden Multidata. Men det er slut nu.

Multidata, der udvikler løn- og HR-systemer, gennemfører nu sidste etape i sammenlægningen af sine aktiviteter på det danske, norske og svenske marked.

Samtidig skifter virksomheden navn til Bluegarden.

Koncernen, der håndterer lønudbetalingen til cirka 20 procent af Skandinaviens lønmodtagere, adopterer dermed sit norske datterselskabs navn Bluegarden.

Bluegarden har cirka 600 medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge og omsatte i 2011 for 552,6 millioner kroner.

Navneskiftet sker i forbindelse med, at virksomheden lægger sidste hånd på sammenlægningen af sine selskaber i Danmark, Norge og Sverige.

Det er målet at optimere synergien mellem markederne og forene koncernen under et navn, der har eksisteret, siden danske Multidata i 2007 købte det norske selskab Bluegarden med datterselskab i Sverige, skriver virksomheden i en pressemeddelse.

I løbet af de seneste fem år er afdelingerne for HR, it og økonomi lagt sammen, og der skal oprettes to forretningsenheder, der skal arbejde på tværs af landegrænserne.

Den ene forretningsenhed orienterer sig mod små og mellemstore virksomheder, mens den anden orienterer sig mod større virksomheder og offentlige institutioner.

"Navneskiftet til Bluegarden sker, fordi vi nu tager det sidste skridt i en udvikling, der skal forankre og styrke vores position. Vores fornemste opgave er at lette vores kunder for administrative byrder, så de kan koncentrere sig om deres egen forretning," udtaler Jørgen Klejnstrup, CEO i Bluegarden.

Koncernen har en stor markedsandel blandt små og mellemstore virksomheder i Danmark, mens man i Norge og Sverige står stærkt blandt større virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere