Artikel top billede

Spil skal streames i små bidder

Ny teknologi til intelligent spil-streaming sender programkoden løbende, mens du spiller.

Forleden undgik det kendte streaming-firma Onlive kun med nød og næppe en lukning, og den dramatiske redning betød, at alle medarbejdere blev fyret, og investorerne mistede alle deres penge. Onlive havde opbygget en gigantisk serverpark for at kunne afvikle spil, der så blev streamet ned til spillerne. Det kostede en formue til de mange servere, og der var slet ikke så mange kunder, som man havde regnet med.

Det nystartede firma Approxy satser også på spil-streaming, men her forsøger man at undgå at begå den samme fejl som Onlive. Approxy præsenterede sin teknologi på Cloud Gaming Conference i San Francisco i sidste uge.

Det grundlæggende problem er, at det kræver en meget stor server-kapacitet og båndbredde, hvis man skal køre alle spillene i skyen og så streame det færdige skærmbillede (og lyd) ud til brugerne.

"Skal vi opbygge en server-park med fem millioner servere i Kina og håbe på, at alle kinesere ikke spiller samtidig? Selv Google har kun en million servere, " sagde Approxy-chef Osman Kent i sit indlæg på konferencen.

Løsningen er det, som Approxy kalder for Cloudpaging. Det betyder kort fortalt, at spillets programkode ligger i skyen og streames til kundens computer i små bidder på 2 KB, hvor det kører i en virtuel maskine.

Det skulle være 20-100 gange hurtigere end et almindeligt spil-download, og samtidig betyder det, at den enkelte server kan håndtere 10.000 brugere.

Kun fem procent af koden skal hentes for at starte spillet. Resten bliver så downloadet, mens man spiller. Approxy har udviklet en "Predictive Engine", der analyserer spillerens adfærd og forudsiger, hvilke "pages" der skal downloades som de næste.

Det er sværere i store åbne spil som "Skyrim" og "Red Death Redemption", hvor spilleren har friheden til at udforske et meget stort område, men også i dette tilfælde skulle teknologien være i stand til at lære at forudsige, hvad der skal hentes.

Det betyder så, at selve spillet stadig kører på slutbrugerens enhed og dermed har man ikke den samme platform-uafhængighed som hos Onlive, hvor kan man køre et tungt spil på en lille langsom enhed. Men man slipper for at skulle vente længe på spillets download.

Det fungerer også med andet end spil. Approxy viste, hvordan cloudpaging kan bruges med den seneste Photoshop-version, så man altså ikke behøver at downloade det komplette program.

Onlive havde angiveligt kun omkring 2.000 samtidige brugere på de bedste tidspunkter, og det var alt for lidt i forhold til de mange servere, som stod klar til at afvikle spillene. Men streaming-tjenesten fortsætter under nye ejere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere