Artikel top billede

(Foto: Peter Belanger)

Seks grunde: Derfor skal du droppe din gamle telefon og købe en iPhone 5

Du vil jo gerne have den. Vi har fundet de gode argumenter for, hvorfor en iPhone nu bliver en endnu bedre arbejdsmobil.

Synes du også, at det er på tide at få udskiftet den gamle iPhone eller den udtjente Blackberry, som it-afdelingen udstyrede dig med for flere år siden?

I så fald har vi fundet en række mere eller mindre gode grunde til, at it-afdelingen simpelthen bare bliver nødt til at udskifte din udtjente arbejdsmobil med en iPhone 5. 

Den nye iPhone bliver lanceret i Danmark 28. september, mens det nye styresystem iOS6 kan downloades fra 19. september.

IOS6 vil være kompatibel med iPhone 3GS og nyere telefoner samt den nye iPad og iPad 2.

Du skal dog være opmærksom på, at en række af de nye funktioner i iOS6 kun vil virke med iPhone 4S, iPhone 5 og den nye iPad.

1. Du skal da ha' 4G

Er du afhængig af lynhurtige dataoverførsler i dit job, bør du naturligvis overbevise it-chefen om, at du skal have den nye iPhone 5 med LTE-forbindelse - også kaldet 4G.

Med en LTE-forbindelse kan du i teorien opnå hastigheder på helt op til 100 megabit. Og selv om du i praksis skal være mere end godt tilfreds med hastigheder på det halve, er det dog ofte langt hurtigere, end hvad du vil opnå med en almindelig Wi-Fi-forbindelse.

Det springende punkt er dog, om du kan gøre brug af LTE-forbindelse i Danmark. IPhone 5 kommer til at anvende LTE på det såkaldte 1800 mhz-bånd, der kun bliver anvendt af teleselskabet 3 og Telia i Danmark.

Mens TDC-kunder desværre må glemme alt om 4G i denne omgang og i stedet nøjes med HSPA+-teknologien, der også sidder i iPhone 4S, men som i teorien kan give 3G-hastigheder på op til 42 mbit.

Desuden er iPhone 5 udstyret med den nye Wi-Fi-standard 802.11n, der i teorien kan give Wi-Fi-hastigheder på helt op til 150 mbit.

2. Du kan ikke undvære GPS-navigationen

Bruger du mange timer bag rattet, kan du naturligvis ikke undvære gps-navigation

Mens Android-brugerne længe har været velsignet med gratis gps-navigation, har iPhone-brugerne været tvunget til at købe dyre gps-apps fra Tomtom og Navigon eller ligefrem investere i en fysisk gps-enhed af den slags, som du placerer i forruden af bilen.

Men med iOS6 får iPhone-brugere en helt ny kort-funktion, der har gratis navigation.

Den nye kort-app er udviklet af Apple selv, hvilket blandt andet betyder, at iPhonens digitale assistent Siri hjælper dig med at finde vej.

Desværre er der også ulemper ved den nye kortfunktion.

Den erstatter den gamle kort-app, der var leveret af Google Maps, og det betyder eksempelvis, at du ikke får adgang til Googles populære streetview-funktion.

Desuden virker navigations-funktionen kun med iPhone 5 og iPhone 4S.

Sådan hjælper iOS6 dig under møderne

3. Undgå at blive forstyrret i møderne

Det sker i de fleste møder. 

På et tidspunkt under mødet siger det "brrr, brrr" et sted i lokalet. En af mødedeltagerne modtager et opkald, og telefonen begynder at vibrere - eller i værste fald ringe. 

Men den slags forstyrrelser kan du undgå med den nye "Forstyr ikke-funktion". Funktionen gør det muligt at indstille telefonen til at afvise alle opkald inden for et vist tidsinterval. 

Der er naturligvis en risiko for, at du går glip af vigtige opkald, og derfor kan du indstille "Forstyr ikke-funktionen" til at tillade, at opkald fra specifikke personer slipper igennem. Ligesom du også kan indstille telefonen til at lade et opkald komme igennem, hvis det samme nummer ringer til dig gentagne gange. 

4. Svar med sms-besked

En anden smart funktion, der egner sig perfekt til møder og travle situationer, er muligheden for at besvare et opkald med en sms-besked. 

Når du med iOS 6 modtager et opkald, får du ikke kun muligheden for at tage opkaldet eller afvise det. 

Nu kan du også vælge "svar med en sms-besked" eller "påmind mig senere". 

Vælger du at svare med en sms-besked, bliver opkaldet afvist, og telefonen åbner en sms-besked, hvor du eksempelvis kan skrive "Jeg sidder i møde nu, men ringer senere".

Vælger du "Påmind mig senere", modtager du eksempelvis en time senere en påmindelse om, at du skal huske at ringe tilbage. 

5. IOS 6 giver dig en ny, bedre mail

Når du har installeret iOS6, bliver det endnu lettere at håndtere din mail direkte på telefonen. 

Det skyldes, at din iPhones mail-app har fået en større overhaling. En af de nye mail-funktioner er en såkaldt VIP-indstilling, der er designet til at mindske risikoen for, at du overser vigtige mails.

I din telefons (eller iPads) kontakt-app kan du give udvalgte kontakter VIP-prioritet, og når du gør det, vil mails fra disse kontakter blive fremhævet med et særligt symbol i indbakken.

Og du får tilmed en særlig VIP-indbakke, der kun består af mails fra de vigtigste personer i dit liv. 

Desuden har den nye iPhone 5 som bekendt en større skærm, der betyder, at du kan overskue endnu flere mails i din indbakke. 

Sidst men ikke mindst bliver det med iOS6 langt om længe muligt at vedhæfte filer til dine mail. Tidligere har helt idiotisk svært.

Skal du i iOS5 eksempelvis vedhæfte et billede kræver det, at du åbner billedet og vælger "send med mail". Men med det nye iOS6 kan du vedhæfte filer direkte i selve mail-appen. 

6. Du skal have Passbook med på rejsen

Apples nye Passbook-app er perfekt for forretningsrejsende. 

Appen er designet til at holde styr på digitale billetter, og 
flere flyselskaber har allerede oplyst, at de nu vil udstede digitale boardingpass via Passbook. 

Dermed slipper du altså for at frygte, at dit boardingpass flyver ud af hånden på dig, når styrter afsted mod gaten.

Til gengæld bliver det endnu vigtigere, at du ikke glemmer telefonen i security.

Læs også:
 

De her 4 ting skal du huske, før du sælger din iPhone 

Designekspert: Derfor er iPhone 5 ikke nogen design-sensation

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere