Artikel top billede

Google: I har stjålet Android

Google mener, at kinesiske Alibaba har kopieret deres mobile operativsystem.

Forleden måtte Acer overraskende udskyde lanceringen af sin nye smartphone Cloud Mobile 800 med et operativsystem fra kinesiske Alibaba Group. Det skete angiveligt efter pres fra Google, som har truet med at opsige Acers licens til at bruge Android på sine telefoner.

Nu har der udviklet sig et heftigt skænderi mellem Google og Alibaba, som er den største konkurrent på det kinesiske internet-marked. Debatten kører over forskellige medier og det sociale netværk Google+, hvor Android-chef Andy Rubin hævder, at det kinesiske Aliyun OS bruger Android's runtime og værktøjer. Det skriver digi.no.

Google hævder altså, at kineserne har tyvstjålet deres arbejde og skabt deres egen klon af Android. Nu er Android frit tilgængelig som open source platform, og alle kan bruge det. Men kineserne holder sig ikke til spillereglerne - deres Aliyun OS er ikke kompatibelt med resten af Android-miljøet.

"Det kan ikke benægtes, at Aliyun er baseret på Android-platformen og udnytter alt det hårde arbejde som Open Handset Alliance har lagt i denne platform. Så hvis du vil profitere fra Android-platformen, må du også vælge at være kompatibel," skriver Andy Rubin.

Rubin hævder også, at der er piratkopierede Google-apps i Alibabas egen app-butik til Aliyun OS.

Alibaba slår igen i e-mails sendt til forskellige medier. De er gengivet i All Things Digital. Her hævder Alibaba's internationale chef John Spelich, at Aliyun OS bygger på open source Linux og har sine egne applikationer. Han erkender, at det kan afvikle nogle men ikke alle Android-apps.

"Vil nogen være så venlig at bede Google om at definere, hvad Android egentlig er," spørger han.

Alibaba tilføjer, at Aliyun OS kommer med sin egen virtuelle maskine, som er forskellig fra Android's Dalvik maskine.

En talsmand for den kinesiske koncern kritiserer også, at Googles indblanding er "unfair for forbrugerne, og vi er bekymret over, at det kan begrænse forbrugernes adgang til konkurrerende produkter".

Aliyun OS bliver allerede brugt på flere kinesiske smartphones, men Acer er den første store producent, der vil bruge operativsystemet. Indtil videre har Acer ikke ønsket at blande sig i debatten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere