Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kombit skælder ud efter hård kritik

Kommunernes it-selskab, Kombit, kritiserer i skarpe vendinger en it-konsulent, der revser et stort it-projekt til biblioteker.

Tilbage til: Vildt slagsmål om nyt it-system til biblioteker

Landets kommuner er på vej til at gå sammen om at lave et helt nyt og fælles it-system til folke - og skolebibliotekerne.

Men en it-konsulent, der har været tæt på processen omkring det, revser projektet og kalder det overflødigt.

Men Kombit afviser blankt kritikken.

"I Kombit kan vi ikke genkende den proces, som firmaet Scandon her forsøger at tegne et billede af."

"Der er tale om et kommunalt drevet projekt, som understøttes af Kombit. På den baggrund har vi været yderst tilfredse med den store kommunale involvering," lyder det fra kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard fra Kombit.

Han oplyser, at den version af kravspecifikationen, der foreligger på nuværende tidspunkt version 1.0, danner grundlag for endnu en behandling hos projektets arbejdsgruppe, som består af 30 kommuner.

Offentliggør fortroligt materiale

Samtidig angriber Kombit it-konsulentens brug af oplysninger fra processen omkring projektet.

"At firmaet Scandon vælger at offentliggøre fortroligt udbudsmateriale i medierne stiller vi os naturligvis hovedrystende overfor - det er uprofessionelt og et brud på den fortrolighed, som firmaet har haft med den pågældende kommune," forklarer Mikkel Tang Hedegaard.

Afslutningsvis afviser Kombit fuldstændigt at projektet, som it-konsulenten anslår, vil løbe op i 50-150 millioner kroner afhængig af kravsspecifikationsforløbet.

"Scandon's beregninger for udviklingen af et nyt system må firmaet selv stå på mål for. De beregninger, som vi har fået foretaget, afviger markant og er markant lavere," udtaler Mikkel Tang Hedegaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere