Artikel top billede

Nu kan du snart se naboens internet-hastighed

Svenskere har et detaljeret overblik over mulige internet-teknologier og hastigheder i deres baghave. Den danske pendant er på trapperne.

Vi kan godt misundeligt kigge over Øresund, når det kommer til detaljeret overblik over internethastigheder.

Borgerne i vores naboland har nemlig fået en opdateret, søgbar portal, der tydeligt viser, hvilke internethastigheder de kan forvente netop i deres kvarter.

Se "Bredbandskartan" her.

På både nationalt og kommunalt plan, men også helt ned til områder på 250 x 250 meter, kan svenskerne se, hvilke teknologier (fiber, kabel osv.) og hvilke hastigheder der leveres i deres område. De kan se, hvilke teleselskaber der har netværksudstyr i området, og hvor langt opstillingen af nye sendere er.

I forvejen har svenskerne en dynamisk oversigt over internethastigheder, som de opleves ude hos slutkunderne på Bredbandskollen. Hver gang en borger tester sin internethastighed, indgår målingen i det samlede billede af faktiske hastigheder.

Ikke i Danmark

I Danmark er vi ikke så fordelagtigt stillet.

Erhvervsstyrelsen offentliggører kun halvårligt en statisk oversigt i pdf-format over den løbende udrulning af bredbånd.

Regeringen har i år lovet større gennemsigtighed på bredbåndsmarkedet, og Erhvervsstyrelsen oplyser til ComON, at et projekt lig svenskernes er sat i søen, og at et bureau arbejder på forslag. En endelig lancering forventes inden årets udgang - hvis tidsplanen holder.

De danske planer rummer både et initiativ i stil med Bredbandskartan - og en løbende opsamling af faktiske internethastigheder, som det fungerer i Bredbandskollen.

Thomas Woldiderich, chefkonsulent i Dansk Energi, er glad for, at også danskerne snart får, som han kalder det, maksimal gennemsigtighed på bredbåndsmarkedet.

"Det dynamiske bredbåndskort, som de svenske myndigheder nu har lanceret, er jo præcis det samme, som vi i Danmark efterspørger. Den danske version kan jo med fordel læne sig op af den dybe tallerken, som svenskerne allerede har opfundet".

Thomas Woldiderich forventer, at et nemmere overblik både vil gavne regioner, kommuner og borgeres mulighed for at overskue den danske bredbåndskortlægning.

"Dermed kan der skabes langt mere præcise kort over, hvordan det ser ud med de faktiske bredbåndshastigheder her i landet. Det er ikke et sekund for tidligt, at vi også i Danmark tager web 2.0 i brug, når det gælder om at formidle bredbåndsudviklingen. Akkurat som svenskerne og en lang række andre lande gør det".

ComON har netop iværksat Bredbåndsmålingen 2012, hvor vi forsøger at kortlægge den oplevede internethastighed i Danmark. Du kan stadig deltage og få muligheden for at vinde en ny router fra Linksys. Se link under billedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere