Læs også:
Efter hård kritik: Kæmpe SKI-udbud skal gå om
It-branchen føler sig gjort til grin efter udbudsfarce
"Jeg beklager."
Sådan lyder det fra administrerende direktør, Signe Lynggaard Madsen, fra SKI, efter indkøbscentralen har annulleret et it-udbud, hvor mange firmaer allerede havde fået besked om prækvalifikationen.
Men på længere sigt er det den rigtige beslutning, forklarer SKI-direktøren.
"Jeg er sikker på, at det er den rigtige beslutning på langt sigt, selvom den giver kritik på kort sigt," siger hun.
Her henviser hun til, at aftalerne løber over mange år, hvor både leverandører og offentlige myndigheder skal være glade for aftalerne - herunder konkurrencesituationen.
Men på flere områder har man altså kappet alt for mange leverandører væk.
"Konkurrencen ville simpelthen blive for smal. Vi er simpelthen blevet klogere," siger Signe Lyngaard Madsen.
Ikke fedt
Hvad tror du en prækvalificeret it-virksomhed, der i næste SKI-runde måske bliver fravalgt, vil synes om det?
"Virksomhederne vil ikke synes, at det er fedt. Det har jeg fuld forståelse for," siger hun.
Derfor beklager hun også situationen og fortæller, at det aldrig er et godt tidspunkt at stoppe den slags processer her.
Men tilbage står altså, at SKI-direktøren er overbevist om, at det er den rigtige beslutning.
Læs også: