Artikel top billede

Derfor skal du vælge Windows 7 - ikke 8

Skal du til at opgradere virksomhedens pc'er? Så kan du her læse fem grunde fra Gartner til at holde dig til Windows 7 frem for at kaste dig over Windows 8.

Computerworld News Service: Med sin nye startskærm, der består af konstant opdaterede fliser, og med sit dristige nye design vil det blive en udfordring for Windows 8 at få forbrugerne til at tage disse radikale ændringer til sig.

Men i erhvervslivet er det endnu værre, konkluderes det i en ny analyse fra Gartner, der er tilgængelig både som rapport og webinar.

Det er ikke fordi, den nye brugergrænseflade og indbyggede touchskærms-funktionalitet i Windows 8 til tablets ikke er god og nødvendig, påpeger analytiker Steve Kleynhans fra Gartner.

Ingen behov for ny funktionalitet

Sagen er bare, at virksomheder, der stadig kører Windows XP, hverken ønsker eller har behov for den nye funktionalitet i den nærmeste fremtid.

"Hos de fleste organisationer er man bare interesseret i et styresystem til desktop," siger Kleynhans.

"Man ønsker ikke at skulle til at oplære brugerne og foretage radikale ændringer af sit miljø. Windows 8 er et stort skridt for enhver bruger, men det er et endnu større skridt for en Windows XP-bruger."

En væsentlig ændring

I den overordnede Windows-cyklus er Windows 8 ifølge Gartner offer for "hver anden udgivelse"-syndromet. Windows 2000, Windows Vista og nu Windows 8 har alle stået overfor det samme problem:

De udgør en væsentlig ændring fra den foregående version. Koden har gennemgået en dybdegående og ikke kun overfladisk modernisering, og det påvirker, hvordan man installerer drivere, og hvor kompatible ældre programmer vil være med det nye miljø.

Disse versioner med større ændringer er svære at migrere til, udbredelsen af dem sker langsommere og de er generelt mindre populære.

Windows XP og Windows 7 var, hvad Gartner kalder "overflade"-versioner, der hovedsageligt består af overfladiske frem for mere grundlæggende ændringer.

Programmer og drivere var mere kompatible med de foregående versioner og de to styresystemer oplevede i sidste ende en stor succes med relativt høje udbredelser.

"Da Windows 8 er en udgivelse med 'dybdegående' ændringer, vil den ikke slå an på samme måde som Windows XP eller Windows 7," vurderer Kleynhans.

Læs også

10 gratis værktøjer til den professionelle Windows-bruger.

It-chefens svære valg: Hvad gør du med Windows 8?

indows 8-brugere vil meget hellere have Windows 7.

It-cheferne delte: Er Windows 8 værd at satse på?.

Derfor bør du ikke vente på Windows 8

Virksomheder, der stadig anvender Windows XP, er dog nødt til at gøre noget.

De er på vej mod en farezone, da al support af styresystemet slutter i april 2014.

Men det tager ifølge Gartner en hel del ressourcer, tid og penge for en stor organisation at flytte til et nyt styresystem. Derfor vil tiden simpelthen løbe ud, hvis ikke man handler med det samme.

Derfor bør man ikke vente

Kleynhans mener, at man ikke bør vente på Windows 8.

Der vil gå for lang tid, før det nye styresystem er modnet, sandsynligvis et år.

Det vil tage for lang tid at teste og forberede sig til Windows 8 og vente på, at tredjeparts-softwareleverandørerne gør deres software kompatibel med Windows 8.

"Hvis du forsøger at gå fra Windows XP til Windows 8, så løber tiden ud for dig," advarer Kleynhans.

Begynd at opgradere til Windows 7 hurtigst

Løsningen er at begynde at opgradere til Windows 7 så hurtigt som muligt.

Hvis du overvejer at springe Windows 7 over og gå direkte til Windows 8, så kan du på næste side læse Gartners fem grunde til, at det er en rigtig dårlig idé.

Her er Gartners fem grunde til IKKE at gå direkte til Windows 8

- Support til Windows XP udløber (8. april 2014), før en stor organisation kan nå at gennemføre en fuld udrulning af Windows 8, som desuden vil tage et år efter lanceringen 26. oktober 2012 at modnes og vinde tilstrækkelig markedsudbredelse og fuld programkompatibilitet.

Kunder kan vælge at benytte sig af Microsofts "XP Custom Support," hvilket er en udvidelse af understøttelsen efter fristen i april 2014, men det er en dyr supportaftale, og pengene ville være givet bedre ud ved at flytte til Windows 7.

- Hvis en organisation venter for længe med at opgradere, vil ny software, der lanceres, ikke kunne køre på Windows XP.

- Der gik et stykke tid, før software fra tredjeparter var fuld ud kompatibel med Windows 7. Det bliver også tilfældet med Windows 8.

- Administration og sikkerhed på Windows 8 kræver andre kompetencer hos it-medarbejderne og der vil således gå noget tid, før de har dygtiggjort sig.

- Vista-effekten. De organisationer, der migrerede til Windows Vista fik problemer, hvilket resulterede i, at der ikke var mange, der tog skridtet. Derfor er mange tredjeparts-softwareleverandører holdt op med at understøtte Vista. Det samme risikerer at ske for Windows 8.

Læs også

10 gratis værktøjer til den professionelle Windows-bruger.

It-chefens svære valg: Hvad gør du med Windows 8?

indows 8-brugere vil meget hellere have Windows 7.

It-cheferne delte: Er Windows 8 værd at satse på?.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere