Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stort cloud-gennembrud: Nu skal dine data ud i skyen

ComputerViews: Efter års dvælen ved alle udfordringerne og problemerne ved cloud computing står vi nu over for det helt store gennembrud.

Læs også:

Offentlig dansk it-chef rykker 3.000 mail-konti i skyen

Derfor er Google Apps stadig lukket land for Odense

Sådan vil EU skabe millioner af nye job i cloud-industrien

ComputerViews: Det kan vi ikke. Det må vi ikke. Det er for tidligt.

Det er de typiske reaktioner, når snakken falder på det offentliges manglende brug af cloud computing.

Alene tanken om, hvordan cloud-løsningerne udfordrer datalovgivningen, kan få enhver travl it-chef til at se sig om efter et andet, mere lokalt it-setup.

Det er en skam.

Der kan være alle mulige gode argumenter for, at det kan være problematisk at sende persondata ud på en virtuel flyvetur, der rækker ud over Danmarks og Europas grænser.

De bekymringer bør bare ikke skygge over de gevinster, der også ligger og venter derude i skyen.

Så stort er potentialet

I en tid, hvor både det offentlige og private må kigge dybt i lommerne efter pengene, er cloud computing et af de væsentligste værktøjer til at forbedre konkurrenceevnen.

Ifølge EU kan man ved at satse på cloud i det offentlige og private skabe en nettovækst på 2,5 millioner nye job i EU og løfte det europæiske BNP med mere end 1.200 milliarder kroner (omkring en procent) årligt frem til 2020.

De potentielle besparelser og effektiviseringer er en af grundene til, at både offentlige it-chefer i Danmark og Datatilsynet igennem længere tid har forsøgt at afprøve cloud-løsningerne i forhold til lovgivningen. 

Dansk gennembrud til skyen
It-chef Henrik Ejby Bidstrup fra IT-Universitetet i København er i øjeblikket i færd med at sende 3.000 studerendes og ansattes mail og kalender ud i skyen i form af Microsofts Office 365. 

It-chefens arbejde med at få Datatilsynets godkendelse har stået på i længere tid. For at gøre en lang historie kort, så endte det hele med, at Datatilsynet i juli sagde OK til IT-Universitetets ønske om at anvende Office 365.

"Med det arbejde, vi har lavet, og den udvikling, vi har været med til at presse igennem, har vi skabt fundamentet for, at andre kan gøre det på en meget nemmere måde. Andre kigger ikke på en proces på halvandet år," siger it-chef Henrik Ejby Bidstrup.

Derfor skal der ske noget nu

Læs også:

Offentlig dansk it-chef rykker 3.000 mail-konti i skyen

Derfor er Google Apps stadig lukket land for Odense

Sådan vil EU skabe millioner af nye job i cloud-industrien

Samtidig har Odense Kommune forsøgt at få Datatilsynets velsignelse til at anvende Google Apps til lærernes elevplaner, hvilket indebærer, at personoplysninger lægger i skyen.

Det har kommunen nu en række gange fået vej til, fordi det kræver, at Google og Odense Kommune indgår en såkaldt databehandleraftale, der lever op til lovgivningen på området.

"Google er i gang med at finde ud af, hvordan de laver sådan nogle aftaler. I Odense Kommune afventer vi, at det kommer på plads. På det tidspunkt, hvor den er på plads, vurderer vi, om vi er nye ansøgere," forklarer it-sikkerhedsleder i Odense Kommune, John Bonnerup.

Han understreger, at kommunen ikke har opgivet drømmen om Google-skyen.

Det har da også vist sig, at der, også her, er en vilje, hvor der er en vej. 

Eksempelvis havde den norske kommune Narvik også fået nej til Google Apps af det norske datatilsyn, men det er nu alligevel endt med et ja, efter at kommunen havde forsøgt at rette ind efter datatilsynets kommentarer.

Mange gevinster ved cloud

Office 365 og Google Apps er blot to af mange eksempler på, hvad cloud computing kan give dig som it-chef og den virksomhed eller organisation, du er en del af.

Potentielle besparelser er én af gevinsterne. Bedre muligheder for samarbejde på tværs af organisationen er en anden.

Bedre understøttelse af mobile medarbedere hører også med til de mulige gevinster. Konceptet med, at man får adgang til data fra en hvilken som helst browser er interessant i sig selv. 

Dertil kommer naturligvis gevinsten ved, at man kan lade andre  tage sig af driften, så man selv kan fokusere på at være den innovative it-chef, der skaber nye forretningsmuligheder for virksomheden. 

Nu sker der noget

Selv EU ser nu ud til at have forstået, at cloud computing ikke bare er et forbipasserende fænomen, men den fremtidige it-leverancemodel.

"Cloud computing ændrer spillereglerne for vores økonomi. Uden handling på EU-plan sidder vi forskanset bag vores nationale bastioner og går glip af økonomiske gevinster i milliardklassen," udtaler næstformand i EU-Kommissionen, Neelie Kroes.

"Vi har behov for en kritisk masse og et samlet sæt regler i Europa, og de formodede risici ved cloud computing kræver direkte handling," har hun sagt i denne måned.

EU peger selv på, at 80 procent af de organisationer, der indfører brug af cloud computing, opnår besparelser på mindst 10-20 procent.

Hvad venter vi så på?

Læs også:

Offentlig dansk it-chef rykker 3.000 mail-konti i skyen

Derfor er Google Apps stadig lukket land for Odense

Sådan vil EU skabe millioner af nye job i cloud-industrien




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere