Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Derfor er stort IBM-projekt hos region forsinket

En stor omlægning af centrale it-systemer hos region er blevet forsinket. En del af forklaringen får du her.

En kontraktsum på små 30 millioner kroner for etablering og løbende årlige betalinger på omkring 17 millioner kroner.

Sådan lyder investeringen hos Region Sjælland, der for nogen tid siden besluttede at skifte sine centrale it-systemer ud.

Valget faldt på leverandøren IBM.

Imidlertid er it-projektet blevet forsinket foreløbig et halvt års tid, oplyser regionen.

Halvt år forsinket

Projektet skulle være afsluttet i juni 2012.
 
"Det har været nødvendigt at justere tidsplanen i projektet for at sikre, at kvaliteten af systemet og paratheden i organisationen er bedst mulig, også set i lyset af en større organisationsændring, som regionen samtidig gennemfører," forklarer projektleder Peter Christian Funch fra fra Region Sjælland.

Den nuværende plan sigter imod en projektafslutning primo 2013, oplyser han.

Med implementering af et nyt stort fælles ERP system i Region Sjælland vil regionen etablere et fælles system for administrationen, hvorfor mange forskellige af regionens systemet skal udskiftes.

Udover en i forvejen "meget ambitiøs tidsplan" i projektet har blandt andet interne forhold i regionen været skyld i forsinkelsen.

"Samtidig gennemføres en større organisationsændring for blandt andet de administrative enheder, som implementeres den 1. januar 2013, hvilket har krævet både ressourcer og tilpasning af projektet undervejs," forklarer Peter Christian Funch.

Forsinkelsen betyder, at de forventede effektiviseringer først realiseres senere, lover projektlederen.

"Det har samtidigt været nødvendigt at fastholde flere af de eksisterende systemer i drift, indtil at den nye løsning endelig bliver realiseret," forklarer han.

Omkring den forventede gevinstrealisering i projektet, så indeholdt den oprindelige Businesscase for projektet ikke en opgørelse at gevinsten i kroner og ører, oplyser projektlederen.

"De estimerede gevinster består af kvalitetsforbedringer og effektiviseringer af de administrative funktioner," forklarer han.

Det opnås ved mere funktionalitet til at understøtte indkøb- og logistik-, HR- og økonomi-opgaverne, samt ved en ensartet systemunderstøttelse af de administrative processer i Regionen, forklares det.

Således har det ikke været muligt, at isolere gevinsterne for systemimplementeringen fra gevinstrealiseringen for Regionens organisationsændring, hvorfor den kvantificerbare gevinst indgår i organisationsændringsprojektet, lyder det fra regionen.

Ingen IBM-bod - indtil videre

Ingen bod - indtil nu

Samtidig skal regionen først betale IBM, "når der er realiseret leverancer".

"Det vil sige, at drift- og vedligeholdelsesomkostninger er realiseret for delleverancer, som er taget i brug, mens at der ikke betales for de leverancer, som endnu ikke er idriftsat," forklarer Peter Christian Funch.

Han oplyser, at der ikke har været effektueret bod i projektet.

"Målet er at gennemføre projektet i konstruktivt samarbejde med leverandøren for at skabe grundlag for at realisere gevinsterne så hurtigt og så effektivt som muligt," udtaler projektleder Peter Christian Funch.

Men årsagerne til forsinkelsen ligger ikke kun hos kunden.

"Der har været forskellige faktorer, der har spillet ind i forsinkelsen - både hos leverandøren og hos Regionen," forklarer Peter Christian Funch.

Intern diskussion

"Det har fra starten været en forudsætning for projektet, at gennemførslen baseres på et tæt og konstruktivt samarbejde imellem leverandøren og Regionen, hvorfor fokus har været på, at der findes fælles løsninger på problemstillinger i projektet og derfor har der indtil nu ikke været tale om at effektuere bod," lyder det videre.

Han ønsker dog ikke at løfte sløret for, hvori IBM har ansvar i forsinkelsen.

"Lige nu er der fokus på sikre projektets plan og fremdrift i forhold til at idriftsætte Regionens ERP løsning primo 2013."

"Der er naturligvis løbende drøftelser af årsagerne til forsinkelsen og eventuel bod i projektet."

"Dette er dog ikke i fokus lige nu og derfor ønsker vi ikke, at en diskussion af faktorerne bliver initieret udenfor Regionen og projektets regi," udtaler projektlederen hos regionen.

Han henviser imidlertid Computerworld til at forespørge IBM om årsagen til forsinkelsen.

Hos IBM Danmark udtaler pressechef Carsten Grønning i en mail:

"IBM har ét eneste fokus i denne sag, og det er sammen med Region Sjælland at sikre, at projektet leveres i den aftalte kvalitet."

"Det er for øvrigt ikke ualmindeligt, at projekter af denne art undervejs skal justeres i et eller andet omfang."

Computerworld har søgt aktindsigt i papirer vedrørende projektet, der eventligt kan kaste mere lys over årsagerne til forsinkelsen af det store skattebetalte offentlige it-projekt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere