Artikel top billede

Her er fire apps der gør Google Drive bedre

Der findes en række apps, der kan forbedre Google Drive.

Om du foretrækker Google Drive, Dropbox eller Skydrive er langt hen ad vejen et spørgsmål om smag og behag. 

 
Men en af fordelene ved at vælge Google Drive er, at du får adgang til en lang række smarte tilføjelsesprogrammer fra Google Chromes Web Store
Programmerne fungerer som en slags genvej til internettjenester, der gør det let at faxe, underskrive dokumenter og redigere billeder direkte fra skyen.

Det skal dog naturligvis understreges, at du uden problemer også kan bruge de nævnte internettjenester uden en Google Drive-konto.

1. Underskriv dokumenter

Det kan være et helvede at underskrive et dokument og sende det digitalt. 

Ofte indebærer det, at du enten skal faxe eller løbe frem og tilbage mellem printeren og skanneren med en kuglepen i hånden.  

Du kan dog også bare vælge at bruge en tjeneste som Hellosign, som desuden findes som en app, der spiller sammen med Google Drive.

Hellosign gør det über-let at indsætte en underskrift i et dokument, du har liggende på Google Drive. Og du kan tilmed bruge Hellosign til at anmode andre om at underskrive dine dokumenter digitalt.

Når du har installeret Hellosign-app'en, kan du efterfølgende blot åbne dit Google Drive i en browser og herefter højreklikke på filen og vælge HelloSign.

Du kan også oprette en ny signatur ved at klikke på opret-knappen i Google Drive og herefter vælge "mere".

Ud over HelloSign findes der også en lignende tjeneste ved navn DocuSign.

Du kan hente HelloSigns Chrome-app her, og Docusigns kan hentes her. 

2. Send en fax direkte fra Google Drive

Vi har for nylig omtalt Hellofax, der som navnet antyder er en søstertjeneste til Hellosign.

HelloFax gør det let at faxe direkte fra nettet, og med integrationen med Google Drive kan du lynhurtigt faxe et dokument fra din Google Drive-konto og sende det afsted med en fax.

Læs mere om HelloFax i denne artikel. Du kan hente HelloFax' Chrome-app her

3. Rediger billeder med Google Drive

I stedet for at investere i dyre billederedigeringsprogrammer kan du bruge online-tjenesten Pixlr, der gør det muligt at redigere billeder direkte i skyen.

Pixlr findes desuden som en app til Google Drive, der ligesom med Hellofax og Hellosign gør det muligt at redigere billeder direkte fra Google Drive.

Du skal blot åbne din Google Drive-konto og højreklikke på en billedfil og vælge Pixlr.

Hent Pixlrs Chrome-app her

4. Lav diagrammer

Det er ikke uden grund, at diagramtjenesten LucidChart har opnået stor popularitet.

Den gør det super-hurtigt at lave diagrammer, som du eksempelvis kan bruge i dine præsentationer eller på din hjemmeside.

Og LucidChart spiller nu også sammen med din Google Drive-konto.

Når du har installeret Lucidcharts Chrome-app, vil du efterfølgende få adgang til en genvej til LucidCharts i Google Drive. Du finder genvejen ved at trykke på opret-knappen og vælge "mere".

Hent LucidCharts Chrome-App her

Læs også:

Smid den gamle telefax ud: Sådan faxer du fra nettet  

Smart trick: Sådan underskriver du pdf-filer på din Mac




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere