Artikel top billede

Ny lov kan sende bloggere 12 år i fængsel

Demonstranter er gået på gaden for at protestere mod ny cyberlov i Filippinerne.

En ny cyberlov, som netop er trådt i kraft i Filippinerne, betyder, at internet-brugere kan risikere at komme i fængsel for at blogge eller skrive indlæg på Facebook eller Twitter. Filippinerne har længe været kendt som lidt af et fristed for internet-aktiviteter - men den nye lov bringer landet på niveau med de mest frygtede diktatur-stater i verden, mener kritikere.

Den nye lov, kaldet "Cybercrime Prevention Act of 2012", betyder, at alt fra identitets-tyveri til online-svindel og hacking nu kan straffes. Loven indebærer også, at bagvaskelse bliver strafbart online. I Filippinerne kan man allerede risikere fængsel for bagvaskelse, og den nye lov betyder, at den maksimale straf for bagvaskelse online bliver sat til 12 års fængsel.

"Det betyder, at internet-brugere kan blive retsforfulgt. Du kan blive trukket i retten. Du kan blive tvunget til at stille med en kaution. Du får brug for en advokat. Filippinerne har været et foregangsland, når det gælder internet-frihed. Med den nye lov kan Filippinerne måle sig med de undertrykkende lande i Sydøstasien som fængsler og forfølger bloggere," siger jura-professor Harry S. Roque fra University of the Philippines til New York Times.

Der har allerede været en bølge af protester mod cyberloven. Hackere har angrebet både præsidenten og parlamentets websteder. Nogle Facebook-brugere har erstattet deres profilbilleder med sorte skygger, og der har været demonstrationer på gaderne i hovedstaden Manila.

Flere af de senatorer, der stemte for loven, har senere indrømmet, at de faktisk ikke kendte til lovteksten.

Landets justitsminister har netop meddelt, at man vil hyre 150 efterforskere, der skal håndhæve loven. Men den filippinske højesteret behandler i øjeblikket en række klager, der kan udsætte loven.

En talsmand for præsidenten lover, at ytringsfriheden ikke bliver begrænset online, men loven kan betyde, at bloggere og andre, som skriver negative kommentarer om politikere eller andre kendte, kan risikere at lande bag tremmer.

Det har især vakt opsigt, at den maksimale straf for bagvaskelse online er på hele 12 års fængsel, mens den kun er på 4 år for bagvaskelse i print-medier.

Senator Teofisto Guingona III siger i en kommentar, at loven dæmoniserer computer-brugere og sender et budskab om, at folk som skriver online er mere onde end dem der skriver på papir.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere