Artikel top billede

Dette firma vinder flest offentlige it-kontrakter

Se hvilket it-firma, der vandt flest offentlige udbud sidste år.

Center for Digital Forvaltning er netop nu på gaden med oversigten over, hvilke it-firmaer, der vandt flest offentlige udbud i 2011.

Analysen omhandler udbud for en samlet værdi på cirka 3,2 milliarder kroner.

Det svarer ifølge CEDI til 16 procent af det samlede årlige it-forbrug i det offentlige.

De sidste 84 procent kan enten være under tærskelværdien for, hvornår man skal i udbud eller indkøb under eksisterende rammeaftaler.

"I 2011 blev der indgået 277 kontrakter med leverandører på 224 udbud, og der har ligesom de sidste år været en stor udskiftning blandt de hyppigst valgte it-leverandører," skriver CEDI i rapporten.

Nummer et blev KMD, som blev valgt på 29 kontrakter, mere end fire gange så mange som nummer to.

Andenpladsen blev delt af CSC, Atea, TDC og Fujitsu Services med syv udbud hver.

Tredjepladsen blev delt af NNIT, Axiell Bibliotek og Logica med fem udbud hver, oplyser CEDI.

Du kan læse oversigten på sidste side. Klik her.

Her blev kontrakterne vundet

Analysen beskriver også i store træk inden for hvilke områder, de forskellige it-firmaer har vundet kontrakter.

Hos KMD var de 21 kontrakter hos kommunerne.

Fem var i staten, to via SKI og en enkelt i en anden organisation.

"De fleste af aftalerne havde at gøre med økonomisystemer, løn og HR samt fagsystemer," skriver CEDI.

10 af de 29 kontrakter omhandlede økonomisystemer mens ni omhandlede løn og HR. Fem omhandlede fagsystemer. 

CSC´s omsorgssystemer

CSC's syv vundne kontrakter fordelte sig med fire i kommunerne og en i henholdsvis staten, SKI og hos Kombit.

"To af kontrakterne omhandlede omsorgssystemer, to fagsystemer og resten borgerservice, it-drift og konsulentbistand," skriver CEDI.

Toplisten: De tre første pladser

Mest valgte it-leverandører i 2011

Antal udbud og procent af samlet mængde

1. KMD 29 (10,5 pct.)
2. CSC 7 (2,5 pct.)
2. Atea Danmark 7 (2,5 pct.)
2. TDC 7 (2,5 pct.)
2. Fujitsu Services 7 (2,5 pct.)
3. NNIT 5 (1,8 pct.)
3. Axiell Bibliotek 5 (1,8 pct.)
3. Logica 5 (1,8 pct.)

Kilde: CEDI.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere