ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Med hensyn til mange af disse færdigheder og ekspertiser er der ikke længere så stor fokus på certificering, men mere på praktisk erfaring og forretningsforståelse.
"Man er ikke nødvendigvis en værdifuld it-medarbejder bare fordi man besidder en masse af disse it-kompetencer," kommenterer David Foote, der er direktør for Foote Partners Research.
"I stedet handler det om at demonstrere, at man har anvendt sine færdigheder i praksis til at bygge løsninger."
Kan du føje værdi til forretningen?
Jobsøgende er nødt til at demonstrere overfor potentielle arbejdsgivere, hvordan deres kompetencer vil føje værdi til forretningen.
Det kan også være en god hjælp til karrieren at sætte sig ind i, hvad erhvervslivets it-personalebudgetter generelt går til.
Hvad enten dit mål er at udvikle dine karrieremuligheder, at komme tilbage i arbejde eller slet og ret at tjene flere penge, så kan kompetencer på følgende områder ifølge Foote være et godt skridt på vejen.
Apache og big data
Der er i år større efterspørgsel på færdigheder inden for udvikling til Apache på grund af big data.
Og de organisationer, der har været først til at kaste sig over big data, er ivrige efter at finde it-folk med kompetencer inden for Apache Hadoop.
Det inkluderer HBase and Hive, Apache Cassandra og Apache CouchDB. Rammeværktøjet / programmings-modellen MapReduce og database-systemer som NoSQL er også områder, hvor efterspørgslen ifølge Foote ser ud til at stige.
SAP-udvikling
Ligesom originalt og relevant indhold længe er blevet fremhævet som af største vigtighed på nettet - content is king, siger man - så er praktisk erfaring frem for certificeringer nu det afgørende for arbejdsgivere på udkig efter SAP-udviklere.
Arbejdsgiverne er især ivrige efter at finde it-folk med ekspertise inden for SAP HANA (in-memory appliance), SAP SEM (strategic enterprise management), SAP ESA (enterprise services architecture), SAP PLM (product lifecycle management), SAP Solution Manager, SAP Retail, SAP SRM (supplier relationship management), SAP CRM, SAP CO-PA (profitability analysis), SAP PS (project systems), SAP BI og SAP EHS (environmental management).
Fortsættes ...



