Artikel top billede

(Foto: Jakob Boserup)

Sådan skaffer du dig fordele med it-stempler

Klumme: Vores it bliver mere og mere kompleks, og derfor gælder det om at skabe faste holdepunkter med klare regler og standarder. Se her, hvor gevinsten gemmer sig.

Compliance er i oppe tiden, skulle det have forbigået nogens opmærksomhed.

Selvfølgelig fordi der er regler at følge - vi er vist nået til bankpakke cirka 117 - men også fordi regler og standarder er et sikkert holdepunkt, når alt andet bliver mere og mere komplekst.

Jeg lagde for nylig mærke til det i et kundepanel hos en af vores nære partnere her på kontoret, hvor compliance-løsninger på ét år gik fra at være lavest prioriterede område i kundepanelet til at være det absolut højest prioriterede.

Og jeg kan se det i den farmaceutiske industri og i stigende grad i områder som fødevareproduktion:

Der skal være orden i penalhuset, og hvis der ikke er det allerede, er vi parate til at investere i det.

Og det gælder både it-afdelingen og dens leverandører.

Standarder er dokumentation

Standarderne er altså blevet dokumentationen for, at man som it-ansvarlig har styr på sagerne. ISO, DS, ITIL, CMMI, Prince2, BBC1, DR2 og hvad de ellers hedder alle sammen.

I gamle dage hed det sig, at man ikke blev fyret for at vælge en vis leverandør - i dag gælder det samme om standarderne.

Basis er på plads, hvis man har de rigtige stempler.

Det er ikke så svært at få stemplet; det kan i princippet klares med en solid indsprøjtning timer og kroner.

Sværere er det at få lov til at beholde det: Hvis proces-apparatet ikke er integreret med din virksomheds forretningstilgang og medarbejderadfærd, kan det blive en stor opgave at komme helskindet igennem audits fra myndigheder og kunder.

Den største opgave er imidlertid hverken at få eller at få lov til at beholde stemplet:

Det sværeste er at få noget ud af det.

Her ligger den virkelige værdi og gemmer sig

Den virkelige værdi af at leve op til en standard ligger ikke i, at vi kan dokumentere, at vi lever op til reglerne, fordi vi skal.

Den virkelige værdi ligger i at bruge stemplet til at løfte sin organisation og til at skaffe sig konkurrencemæssige fordele.

Det lyder paradoksalt, at man skulle kunne differentiere sig på baggrund af en standard, som konkurrenterne også har besluttet sig for at følge.

Men det er ikke desto mindre opgaven, hvis stemplet skal have anden værdi end blot forsikring. Absolut nemmere sagt end gjort.

Brug et standardrammeværk

Organisationsløftet kan for eksempel opnås ved at bruge et standard-rammeværk som ITIL til at skabe et fælles sprog og en fælles kultur:

Når alle er enige om, hvad der menes med "incident", "problem" og "change", og når forståelsen for, at disse processer er nødvendige at følge for at sikre ensartet kvalitet, har organisationen ikke alene løftet sig, den har også gjort medarbejderne mere værdifulde og gjort det nemmere at rekruttere og oplære.

Og den har fået et værktøj til at gøre brug af markedet, der i høj grad også benytter sig af dette sprog.

Mobiliteten mellem leverandørerne bliver større, når opgaven, der skal løses, er baseret på et sprog, alle taler.

Ro på bagsmækken

De konkurrencemæssige fordele kan selvfølgelig komme fra det fokus, der følger af at have "ro på bagsmækken", og den mulighed det giver for at udkonkurrere.

Men de kan også komme fra førnævnte kultur; hvis kvaliteten bag stemplerne er noget, man ER, hvis man har kulturen med, så er stemplet af en sådan karat, at det udgør en differentierende faktor, som kun få af konkurrenterne vil være i stand til at følge.

Se, det er ægte stempel-ledelse.

Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT.

Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere