Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hård kritik: Stort dansk it-udbud er en ren skueproces

Afgørelsen i stort, kontroversielt it-udbud er en "skueproces," mener Dansk Industri, der får en lige højre igen fra dem, der har udvalgt vinderen.

Læs også:

Her er vinderen af stort kontroversielt it-udbud

Ditmer er netop blevet valgt som vinder af et omstridt ESDH-udbud.

Det udløser kritik fra Dansk Industri, hvor direktør Tom Togsverd ikke er overrasket over vinderen af it-udbuddet, hvor fem firmaer kæmpede om sejren.

"Nej, det overrasker ikke. Vi har hele tiden haft den mistanke, at udbuddet var en skueproces, hvilket hermed bekræftes," udtaler han til Computerworld.

Du kan læse mere om konstruktionen her. Der er tale om en såkaldt ESDH-brugerklub med navnet SBSYS.

Udvikler noget, der findes

Men ITEK ser konkret tre problemområder i SBSYS-sagen: 

For det første, at det offentlige "har brugt og bruger penge på at udvikle et system af en art, som der allerede findes adskillige af på markedet." 

"Det er konkurrenceforvridende og uhensigtsmæssig brug af offentlige midler. Hvis det offentlige udvikler ESDH-systemer, selvom der findes et privat marked i forvejen, vil det offentlige så også udvikle ERP-systemer, Office-systemer med videre?" spørger Tom Togsverd. 

For det andet indebærer konstruktionen, at der ved anskaffelse af SBSYS' system kan undgås udbud, hvorimod anskaffelse af andre systemer indebærer et udbud, lyder det fra DI-direktøren.

"Langt de fleste af dem, som har lagt navn til det igangværende udbud, ved endnu ikke, om de vil anskaffe systemet." siger Tom Togsverd.

Konkurrenceforvridende

"Men ved at skrive deres navn på listen opnår de, at hvis de på et fremtidigt tidspunkt måtte ønske at anskaffe SBSYS' system, så kan de gøre det uden et udbud, hvorimod de for at anskaffe et af systemerne på markedet vil skulle gennemføre et udbud."

"Det er også konkurrenceforvridende," mener Tom Togsverd.

Endelig mener ITEK, at valget af system til brugerklubben netop ikke har været i udbud.

"Det er alene anskaffelse af nogle udviklingsydelser til deres eget system, der er sat i udbud."

"Selve systemet har ikke været i udbud. Det nye udbud, der kørte i august måned, om en videreudvikling af ESDH-løsningen, kan ikke anvendes som argument for, at systemet har været i udbud," påpeger Tom Togsverd.

Spil for galleriet

Konklusionen fra Dansk Industri er derfor hård:

"Så alt i alt har det været et spil for galleriet, som desværre har den effekt, at konkurrencen på det kommunale it-marked for de involverede offentlige institutioner er sat ud af kraft," forklarer Tom Togsverd.

Klub-formand: Vi har gjort os umage

Læs også: 

Her er vinderen af stort kontroversielt it-udbud

Hos brugerklubben afviser man blankt kritikken fra Dansk Industri.

"I brugerklubben SBSYS har vi gjort os uhyre umage med nøje at gennemgå de indsendte tilbud, så afgørelsen - SBSYS' valg af samarbejdspartner - overholder alle de krav, man kan stille til en sådan situation," understreger leder af it- og digitalisering fra Struer Kommune, Helle Berg, der også er formand for forretningsudvalget i klubben.

"Vi tager det meget alvorligt, at flere seriøse virksomheder har brugt kostbar tid og ressourcer på at producere hver deres tilbud til brugerklubben SBSYS."

It-firmaer fortjener overvejelse

"De har alle fortjent at blive nøje overvejet - individuelt og holdt op mod hinanden," forklarer hun.

Hun oplyser, at jurister fra advokatfirmaet BvHD har rådgivet og kvalitetssikret hele forløbet.

Alle tilbudsgivere er indgået i vurderingen på ensartet vis på samtlige kriterier i udbuddet efter fuld vejledning fra BvHD, forklarer Helle Berg.

Endelig peger hun på en kendelse fra Konkurrencemyndighederne, som kan læses her. Samt en analyse fra et advokatfirma.

Hun forklarer videre, at medlemmerne af brugerklubben til enhver tid kan melde sig ud af fællesskabet, gå i udbud og tage en traditionel leverandør og ESDH-system i anvendelse.

"Proceduren for nye medlemmer er som ofte, at de undersøger markedet for ESDH-systeme, og vægter mellem disse, inden de enten går i udbud eller går brugerklub-vejen med SBSYS," forklarer hun.

100 procents opbakning

"Ingen medlemmer er jo tvunget ind i Brugerklubben SBSYS - der hersker naturligvis helt frie markedsvilkår omring dette," siger Helle Berg.

Formanden i klubben forklarer, at enhver kommune eller offentlig organisation frit kan vælge leverandør af et traditionelt ESDH-system eller vælge at gå med i Brugerklubben SBSYS.

"Hvis man ønsker at anvende SBSYS, skal den nye organisation grundlæggende opleve, at brugerklubtankegangen er en god ide og passer godt ind i ens forretningsstrategi."

"Her blandt andet med fokus på, at organisationen ønsker at tage ansvar for eget system i samarbejde med andre med samme strategi."

"Hvis man derimod ønsker et traditionelt kunde/leverandør-forhold, skal man ikke vælge SBSYS, men i stedet gå i udbud på normal vis," forklarer hun.

Om den aktuelle kritik opsummerer hun:

"I kredsen af såvel politiske beslutningstagere som fagfolk fra organisationerne er der 100 procent opbakning til konstruktionen."

DI har ikke sat sig ind i området

"Vi har i brugerklubben høstet så mange positive erfaringer med vores ESDH-system og samarbejdet heromkring, at det taler sit eget tydelige sprog om, hvor vellykket ordningen er."

"Den aktuelle kritik, vi møder, skaber en vis forundring i SBSYS-kredsen. Vi oplever, at DI/ITEK ikke har sat sig ordentligt ind i området, og på automatpilot er gået ind i sagen."

"Vi har oplevet, at kritikken mod os hviler på et forkert grundlag," slutter hun.

Læs også: 

Her er vinderen af stort kontroversielt it-udbud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere