Artikel top billede

Kanalen: Bliver Windows 8 vores redning?

Læs hvorfor nogen snakker teknologisk nybrud, mens andre har lunkne forventninger.

Distributør: Spændt på, hvordan kunderne tager imod

Lars Ellitsgaard fra distrbutøren Fourcom er spændt på, hvordan kunderne reagerer på Windows 8-lanceringen.

"Jeg oplever, at mange forbrugere rent faktisk ser frem til denne nyhed. Det bliver utroligt spændende, hvordan de så tager imod Windows 8," siger den nordjyske distributør.

Han har selv store forventninger til, at lanceringen kommer til at give et større plus på salgssiden end de foregående styresystem-lanceringer fra Microsoft.

"Der er både nyhedsværdien, og så de ekstra lag. Den er meget touch-orienteret, og det kan måske komme til at betyde det længe ventede gennembrud på tablets i forhold til det gamle Windows," siger han og understreger, at det er på tablet-fronten, at han har de største forventninger.

"IPad kan reelt ikke bruges i professionelle sammenhænge. Windows 8 har sikkerheden, og den kan bruges. Det giver muligheder," siger han.

Læs mere:

Veteran: Jeg er imponeret

Bjarne Riis, tidligere salgsdirektør hos Microsoft og i dag direktør hos Web-huset Codehouse, erkender blankt, at med den ballast han har via sin 14-årige karriere hos Microsoft, nok må anses for at være en smule forudindtaget. Men han anser sig dog alligevel ikke for at være religiøs. 

Når Bjarne Riis nu alligevel tage applikationsudvikling til Windows Phone 8 op som et punkt, han mener bør komme på strategiplanen hos web-virksomheden Codehouse, hvor han er direktør, handler det om, at det giver mening.

"Jeg behøver jo ikke at være farvet længere. Men vi er et .Net-hus, og som web-hus bliver vi ramt af udviklingen, der går mod mobility. Der, hvor jeg ser mulighederne, er at der nu kommer en fælles platform mellem Windows 8 og Windows Phone 8," siger han.

Personlig er Bjarne Riis meget imponeret af integrationen mellem platformene. 

"Jeg sidder med en iPhone nu, men min næste telefon skal klart være en Lumia fra Nokia. Jeg synes, det er fantastisk med cloud-services," siger Bjarne Riis, som samtidig understreger, at rationalet bag Windows Phone 8-overvejelserne er mere jordnære.

"Vi har egentlig valgt ikke at tage app-udvikling ind. Det samarbejder vi med andre om. Men da vi er et rent .Net-hus, kunne det give mening for os at udvikle apps - måske med Windows Phone som udgangspunkt. Når du har en Windows Phone-app, har du allerede 70-80 procent af en Windows 8-app."

Læs mere:

IDC: Spændende produkter står i kø

IDC-analytiker Anders Elbak mener, at den ny brugerflade og fokuseringen på touch er teknologier, som kommer til at drive et nyt marked.

"Der kommer en masse nye produkter fra hardwareproducenterne. Det er ikke bare en ny bærbar med en hurtigere processor eller et nyt chipsæt. Det er en lang række produkter, som er tablets på den ene eller den anden måde. Nogle, der som udgangspunkt er tablet, men hvor der kan monteres et tastatur. Så der kommer simpelthen mange flere spændende produkter, end der gjorde med Windows 7, Vista og så videre," siger han.

Det store spørgsmål er, om brugerne er villige til at prøve Windows 8. 

"Tablets med Android er aldrig blevet den store succes, men der er den mulighed, at Windows 8 kan gå hen og blive det. Særligt, hvis man vælger en rigtig Windows 8-tablet og ikke denne her RT-version"

Han peger på, at en af udfordringer til Android var, at der ikke var nok apps til tablets. Men med det store Windowskatalog vil en Windows 8- tablet være på forkant her.

"Der er også erhvervsmarkedet, hvor der nok er interesse for tablet, men hvor der har typisk har været problemer med, hvordan man egentlig skal integrere en iPad i virksomheden. Her kan forhandlere gå ind og tilbyde nogle mere brugbare løsninger med Windows 8," siger Anders Elbak.

Læs mere:

Comit: Windows 8 er for besværlig

Mads Henriksen fra Comit er mere lunken overfor Windows 8.

"Det, jeg hører fra kunderne er, at de laver deres store implementeringer på Windows 7 og ikke på Windows 8," siger han.

Mads Henriksen tror, at Windows 7 kommer til at leve længe, fordi de store kunder vil være forbeholdne i forhold til at rykke over på den nye Windows 8-platform.

"Jeg tror, den største udfordring med Windows 8 er, at brugergrænsefladen er så markant anderledes. Kunderne står over for den udfordring, at de skal uddanne deres brugere. Der er ingen tvivl om, at det er den rigtige vej, men den kommer til at fremtvinge store ændringer i arbejdsadfærden. Derfor, tror jeg, med det økonomiske klima vi har lige nu, at kunderne vil vælge at udskyde den beslutning," siger han.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere