Artikel top billede

Her er verdens mindste og billigste e-læser

Det nye læseapparat til e-bøger skal sælges for mindre end 100 kroner.

Tyske txtr har udviklet en ny e-læser, som skulle være både mindre og billigere end alle andre apparater på markedet. Den lille Beagle har ingen fysiske stik, og den har en tykkelse på blot fem millimeter på det tyndeste sted. Der er ikke engang et stik til et strømkabel - energien kommer fra AAA-batterier, som sættes i den buede bund.

Beagle har en fem-tommers skærm med en opløsning på 800 x 600 billedpunkter. Det er ikke meget i forhold til den nye Kindle Paperwhite, hvor opløsningen er på 1.024 x 768, men så er vægten også kun på 128 gram.

En anden vigtig forskel er prisen. Firmaet forventer, at Beagle kan sælges for blot 10 euro eller omkring 75 kroner. Det skal sammenlignes med, at Kindle Paperwhite koster omkring 700 kroner (den kan stadig ikke officielt bestilles fra Danmark).

Den lave pris for Beagle gælder dog sandsynligvis kun, hvis man samtidig tegner en form for mobil-abonnement.

Skærmen er ikke berøringsfølsom, men der er tre knapper på bunden af enheden, der bruges til at bladre i bøgerne. Der er heller ingen baggrunds-belysning.

Enheden kan modtage e-bøger trådløst fra en Android-smartphone over Bluetooth. Her skal man så installere txtr-applikationen til Android, der bruges til at hente nye bøger. Det betyder også, at Beagle understøtter de fleste formater for e-bøger, som ePub og PDF.

Det tyske firma har indbygget 4 GB Flash-hukommelse i enheden og fortæller, at batterierne kun skal skiftes én gang om året - hvis man læser 12-15 e-bøger om året. Man kan selv skifte bagpladen, der fås i fire forskellige farver.

Der er ingen dato for, hvornår Beagle kan købes, men den tætte kobling med Android-smartphones betyder, at den skal tilbydes i et partnerskab med teleoperatørerne. Txtr fortæller, at man også muligvis vil sælge den direkte gennem sine egne online-butikker.

Se billeder af den nye e-læser her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere