Artikel top billede

Wikileaks: FBI har infiltreret Anonymous

Den kolde krig mellem Wikileaks og Anonymous fortsætter.

De gamle forbundsfæller Wikileaks og Anonymous er nu gået i åben krig med hinanden. Det gik galt i sidste uge, da en opfordring om at donere penge til Wikileaks pludselig dukkede op, når man forsøgte at komme ind på de såkaldte Global Intelligence Files. Det er en datasamling, som Anonymous har stjålet hos selskabet Stratfor.

De to har ellers arbejdet tæt sammen i mange år. Wikileaks har frigivet materiale, som Anonymous-aktivister har fået fat i, og samtidig har Anonymous blæst til angreb mod dem, der har forsøgt at skade Wikileaks.

Nu så det pludselig ud til, at Wikileaks forsøgte at tjene penge på disse data. Banneret med en video af Julian Assange, der beder om penge, lignede en "paywall" eller betalingsmur. Det fik Anonymous til at sende en klar opfordring til Wikileaks om at stoppe med at kræve penge af brugerne.

Nu er Julian Assange gået til modangreb fra sit asyl på Ecuadors ambassade i London. I et indlæg på TwitLonger skriver han at pengeindsamlingen er nødvendig for at skaffe midler til at forsvare sig i de igangværende retssager mod Wikileaks. Han bruger sin egen sag som et eksempel på den "politiske forfølgelse" mod organisationen.

Men Assange stopper ikke her. Han går også direkte til angreb på sin gamle allierede Anonymous. Han henviser til, at en af de ledende figurer i bevægelsen - Sabu - har arbejdet for FBI, og dermed har det amerikanske forbundspoliti altså infiltreret Anonymous.

Desuden har FBI forsøgt at lokke folk fra Wikileaks i en fælde ved at udgive sig for at være Anonymous-medlemmer, og FBI har haft kontrollen med flere af Anonymous' servere.

"Vi må derfor antage, at et betydeligt antal af Anonymous' servere og "leder" figurer er kompromitterede. Det betyder ikke at Anonymous skal lade sig lamme af paranoia. Men de bør erkende, at de er blevet infiltreret," skriver Assange.

Han tilføjer at Anonymous må beslutte sig til, om man bare vil være en simpel bande eller en bevægelse, der kæmper for solidaritet.

Det ironiske er, at Visa, Mastercard og Paypal har blokeret for betalinger til Wikileaks, hvilket udløste angreb fra Anonymous. Nu har Wikileaks fundet et smuthul, så man igen kan modtage donationer. Men det har så udløst et opgør med netop Anonymous.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere