Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Danmarks største datakonvertering ramt af strømsvigt

En strømafbrydelse gjorde Danmarks største datakonvertering ekstra spændende, men tingene er ved at falde på plads for Jyske Bank, der har skiftet hele it-platformen i weekenden.

Læs også:
Hvor svært kan det være?: Jyske Bank skifter it-platform på en weekend

Jyske Bank har i weekenden skiftet bankens egenudviklede it-systemer ud med en platform hos Bankdata, og i den forbindelse er der blevet flyttet læssevis af data mellem de to firmaer. Det kan du læse mere om her.

Jyske Bank lukkede butikken ned i fredags, og planen var, at alt skulle være klar senest mandag, både for bankens kunder og bankens ansatte.

Og forløbet er lykkedes ganske udmærket, fortæller Erik Qvirin Hansen, afdelingsdirektør i Jyske Bank.

"Vi havde lovet vores kunder at åbne netbanken søndag klokken 15, men vi var allerede klar klokken halv otte om morgenen, så den del gik ganske fornuftigt," fortæller han.

"Vi havde ingen blokerende fejl i vores it-systemer, og derfor åbnede vi vores bank som normalt i morges."

Strømsvigt kom på tværs

Alt er dog ikke på plads endnu.

"Selvfølgelig dukker der fejl op i takt med, at vores ansatte bruger systemet, men dem tager vi efterhånden, som de kommer," siger Erik Qvirin Hansen.

Har I slet ikke haft uventede problemer med konverteringen?

"Jo, det har vi. Ligegyldig hvor meget vi planlægger, vil der altid dukke nogle uventede ting op. Og det gjorde der naturligvis også i dette forløb."

"Der var eksempelvis en strømafbrydelse i morges klokken otte, der opstod i forbindelse med et motorvejsbyggeri, og det sendte vores systemet over på nødgeneratorerne, hvilket gjorde situationen lidt ekstra spændende i en kort periode."

"Men alt er på vej i den rigtige retning,"

Hjælp til både kunder og ansatte

Da der både er tale en en ny web-platform til kunderne og nye arbejdsgange for bankens ansatte, er der mobiliseret masser af ekstra folk til at hjælpe begge grupper.

"Vi har flere folk på vores supportlinjer, og desuden har vi cirka 330 personer, der i de næste 14 dage skal hjælpe bankens ansatte med at komme helt på plads i den nye struktur."

Der er mere end 1.000 processer, som berøres i forbindelse med konverteringen til det nye system.

"Vi er igennem 200 og mangler derfor stadig 800, hvilket betyder, at der vil være behov for ekstra hjælp i de kommende dage," lyder det fra Erik Qvirin Hansen.

Læs også:
Hvor svært kan det være?: Jyske Bank skifter it-platform på en weekend




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere