Artikel top billede

Den gamle it-chef uddør - her er den nye

It-chefens rolle er ved at blive vendt fuldstændig på hovedet, men heldigvis kan den nye it-chef være mindst lige så central i virksomheden som den gamle.

Læs også:

Så mange styresystemer skal du mestre i dag

Til it-chefen: Sådan skal du tænke for at blive en succes

Danske CIO'er nægter: Derfor vil vi ikke være drifts-slaver

Bring your own device (BOYD) og consumerization er to trends, som de fleste it-chefer i dag er nødt til at forholde sig til.

Det gælder ikke bare medarbejdernes ønsker om smarte smartphones, tablet-pc'er og Mac-computere, men også alle mulige innovative cloud-tjenester, der udfordrer den traditionelle sikkerhed og it-administration i virksomheden.

"Det vil skabe et kaos, uanset hvordan du ser på det," skriver Capgemini-rådgiver Simon James Gratton i et blogindlæg.

Men hvor nogle mener, at netop disse trends betyder enden på it-afdelingens og it-chefens kontrol - eller magt om man vil - så er det ikke sådan, Simon James Gratton ser på det.

Du er vigtigere end nogensinde

"Forbrugerliggørelsen af it er en uundgåelig trend, men ikke uden sine egne udfordringer og kan resultere i data-kaos i din organisation. Så det ser ud til, at CIO-rollen er vigtigere nu, end den nogen sinde har været."

Capgemini-rådgiverens pointe er nemlig, at virksomhedens ledelse i stigende grad bliver nødt til balancere de nye trends og forventninger hos medarbejderne med et stigende behov for konsistens og optimering i virksomheden.

"CIO'en er død, længe leve CIO'en," skriver Simon James Gratton og forklarer:

"Jeg mener, det er fair at sige, at levetiden for command og control CIO'en, hvis eneste opgave er at reducere omkostninger inden for it, er begrænset for at sige det mildt."

Her er den nye rolle for it-chefen

Til gengæld mener han, at der er en række grunde til, at it-chefen bør kunne bevare sin rolle i som en central figur i virksomheden - og måske endda styrke den.

Dels har han kendskabet til al den legacy-it, der findes i virksomheden. Disse historiske investeringer smider man ikke bare væk, fordi tiderne skifter.

Der er hele behovet for at skabe gennemsigtighed og leve op til compliance.

Der er sikkerhedsspørgsmålet, der kun bliver mere aktuelt med cloud og mobilitet.

Og så er der ikke mindst hele infrastrukturen i virksomheden, som skal sikre at alle medarbejdernes dimser og dingenoter fungerer optimalt og sikkert.

"Det næste årtis CIO vil fokusere på at balancere konsistensen i it med forbrugernes behov (kunder, partnere, medarbejdere), så det hænger sammen på en måde, de kan forstå."

"Essensen er, at CIO'en er nødt til at fokusere på at levere service for den næste generation af vindensarbejdere snarere end at forsøge at kontrollere det," skriver Simon James Gratton fra Capgemini.

Læs også:

Så mange styresystemer skal du mestre i dag

Til it-chefen: Sådan skal du tænke for at blive en succes

Danske CIO'er nægter: Derfor vil vi ikke være drifts-slaver




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere