Artikel top billede

Ekspert: Derfor giver omstridt fiber-udbud god mening

Selv om TDC kalder Ringkøbing-Skjerns udbud ulovligt, giver EU's retningslinjer masser af rationale til det omdiskuterede fiber-udbud. Det fortæller ekspert i udbudsret.

Læs også:
TDC raser: Dristigt fiber-udbud er ulovligt

Minister: Grønt lys til kontroversielt fiber-udbud

EnergiMidt og TDC er de to eneste spillere, der har valgt at byde ind på Ringkøbing-Skjerns fiber-udbud, der dog får vrede ord med på vejen fra TDC.

For selv om TDC selv har budt, kalder teleoperatøren udbuddet for ulovligt og planlægger at sende sagen videre til Klagenævnet for Udbud og til de kommunale tilsynsmyndigheder.

Spørger man Grith Ølykke, der er ekspert i udbudsret på Copenhagen Business School, er der fra et EU-perspektiv intet overordnet problem i udbuddet.

"Fra den EU-retlige vinkel ser jeg ikke som sådan noget problem med, at man køber højhastighedsinternet til hele kommunens befolkning, idet der er et velidentificeret behov, som kommunen rent politisk er pålagt at indfri, og som markedet indtil nu ikke har formået at levere af sig selv," lyder det fra Grith Ølykke, ekspert i udbudsret fra CBS.

Hun hentyder til regeringens målsætning om, at alle borgere og virksomheder i 2020 skal have adgang til 100 mbit download på bredbåndsforbindelser. En målsætning, Ringkøbing-Skjern kommune halter bagefter med at nå.

EU har dagsorden på området

Hun tilføjer, at EU faktisk selv har en dagsorden på området, hvilket blandt andet fremgår af en EU-skrivelse om "retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet."

Her står der for eksempel, at bredbåndsstrategien er en vigtig del af genopretningsplanen fra 2008, der skal få Europa ud af den økonomiske krise.

"Kommissionen støtter aktivt, at bredbåndstjenester gøres bredt tilgængelige for alle europæiske borgere," står der i dokumentet.

Her fremgår det også, at EU-Kommissionen i forbindelse med genopretningsplanen afsatte 1,02 milliarder euro  "med henblik på at opnå en 100 procent dækning med højhastighedsinternet for alle borgere inden 2010."

Grith Ølykke gør dog opmærksom på, at EU, i lighed med den danske telelovgivning, lægger stor vægt på teknologineutralitet.

"Min samlede vurdering på denne baggrund er, at man godt som kommune kan købe bredbåndsadgang til sine borgere, men at der skal være teknologineutralitet, således at forskellige teknologiske løsninger sidestilles, det vil sige, der skal være funktionskrav," siger hun.

Hun tilføjer dog, at hun i sin vurdering ikke tager højde for særlige danske regler, som for eksempel kommunalfuldmagtsreglerne, der udover problemet med manglende teknologineutralitet også bliver nævnt som et af problemerne i udbuddet af TDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere