ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Men selvom Windows 8 bliver den dyreste og måske mest afgørende Windows-lancering nogensinde, er den hardware-mæssige platform, som systemet skal virke på, endnu kun lidt udbygget.
Man kan med andre ord ikke - endnu - få ret mange nye computere, der er touch-klar, og de, der er, koster typisk tusinder af kroner mere end tilsvarende ikke-touch-modeller.
Men berøring er en så vigtig del af Windows 8, at det ville være synd at bruge systemet med lutter gammeldags midler.
På forhånd har det nye brugerinterface delt vandene.
Baseret på de tidlige ikke-færdige versioner har flere bloggere udtrykt skepsis overfor nødvendigheden af at erstatte et velfungerende Windows 7 med touch-tingeltangel, manglende startknapper og versions-tosserierne med forskellige og kun delvist samarbejdsvillige Windows 8 udgaver for tablet- og pc-platforme.
Medicin mod musearm
Men uanset hvor velbegrundet ens skepsis overfor det nye system måtte være, er der tegn på, at touch-interfacet faktisk har mange fordele.
ComON har tidligere omtalt de overraskende positive aspekter ved at blande touch og traditionelt tastatur-input i Android-universet.
På pc-fronten vil folk, der sidder meget foran deres skærm, desuden kunne få ergonomiske fordele ved at lægge musen fra sig en gang imellem - efter devisen, at den bedste arbejdsstilling er den, man skifter til om lidt.
Er man villig til at tage touch-skridtet, skal man dog først have hardwaren i orden, og her er det, at Microsofts storstilede planer halter.
Et kig på de mest aktuelle tilbud på ny, berøringsvenligt hardware, som kan give Windows 8 en ordentlig start, viser på nuværende tidspunkt forbløffende få forskellige muligheder.
De fleste pc-producenter har dog annonceret opdateringer og nye modeller, som snart vil kunne samarbejde med Windows 8.
ComON har fundet frem til en håndfuld af de mest interessante touch-muligheder på hardwarefronten lige nu. Click dig gennem dem på de næste sider nedenfor.
Fortsættes ...
Indhold:
- Her er den bedste og billigste hardware til Windows 8
- Billigste vej til Windows 8 touch: Køb et dyr
- Billig hybrid-tablet med Atom-hjerte
- Fed touch-bærbar til 4.000
- Kikset format den nye konge?
- 27 tommer designskærm? Tjek. Touch? Tjek. Billig? Thjoeh
- Vil du give touch-fladen fingeren?
- Kommentarer


