Artikel top billede

Konkurrent: Derfor jubler vi over opkøb af Stofa

Selv om SE's køb af Stofa er en krigserklæring mod Yousee, er der én bestemt melding fra konkurrenten, der får Yousee til at juble.

Læs også: Stofa-køb er et frontalangreb på TDC

"Jeg kunne ikke drømme om en bedre blåstempling af vores teknologi fra et fiberselskab. Det kunne faktisk ikke have været bedre."

Sådan lyder den glædestrålende melding fra Yousees direktør, Niels Breining, oven på morgenens nyhed om konkurrenten SE's køb af Stofa.

Et køb, der er en erklæret offensiv mod Yousees dominans på det danske tv-marked.

For med købet burde al snak om fiberteknologiens fortræffeligheder over for coax-kablerne, ifølge Yousee-direktøren forstumme.

"Det er interessant, at SE med købet af Stofa erkender, at den teknologi vi bruger, nemlig coax-kabler, er fuld konkurrencedygtig med fiberkablerne", siger Niels Breining.

"Syd Energi og konkurrenterne har jo i en årrække sagt, at coax-kablerne slet ikke dur, men nu går de ud og køber en masse. Det er lidt selvmodsigende, men købet må derfor være en blåstempling af, at coax-kablerne er ligeså gode som fiberkablerne," lyder det fra Niels Breining.

En virkelig guldklump

"Den pris, de har betalt for det, viser også, at Yousee virkelig er en guldklump," lyder det drillende fra Niels Breining.

At der var en konsolidering på vej på tv-markedet, kommer ikke som den store overraskelse hos Yousee.

"Vi har vidst i et stykke tid, at der ville ske noget. Det er rimelig logisk, når elselskabernes samarbejde nu går så dårligt. De har ikke haft succes med det de ville, og nu går den ene solo," siger Yousees direktør, Niels Breining.

Han anerkender, at konkurrencen nu alt andet lige bliver skærpet.

"Jeg ville være blind og døv, hvis jeg ikke kunne se, at det kommer til at betyde et eller andet. Men vi er meget spændte på at se, hvad der kommer ud af det, når to meget forskellige aktører går sammen," siger Niels Breining.

Han lægger ikke skjul på en større respekt for konkurrenten Stofa end for SE.

"Hvad kommer der ud af det, når Stofa - en god og sund virksomhed, der forstår kabel tv-markedet - går sammen med en virksomhed med mange penge, der ikke har forstået markedet? Eller sagt på en anden måde: Når nu en rig amatør går sammen med en lille, men dygtig professionel, hvem kommer så til at bestemme?," spørger han.

Niels Breining tvivler på, at Stofa markedsforståelse for lov at komme til udtryk.

"Jeg er bare langt fra sikker på, at de får lov at fortsætte med at forstå det," lyder det fra ærkerivalen.

I det hele taget mener han, at købet er et udtryk for en verden af i går.

"Det er lidt oldfashion i forhold til nogle af de ting, der er på vej, for konkurrencen kommer til at stå om noget helt andet. Jeg kan ikke se, hvordan det her forbedrer deres situation i forhold til Netflix eller Youbio. Det er nogle helt andre ting, der interesserer os i dag end det her," slutter Yousee-direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere