Artikel top billede

Analyse: Apples iPad Mini kannibaliserer iPad

Den lille iPad Mini står til at kannibalisere sin storebror.

Computerworld News Service: Apples billigere iPad Mini vil kannibalisere betydeligt på selskabets større iPad, lyder det fra en analytiker, der vurderer, at op mod halvdelen af de potentielle kunder vil vælge den mindre tablet.

De fleste eksperter vurderer, at iPad Mini'ens kannibalisering af iPad'en vil ligge på mellem 10 og 20 procent, men Sameer Singh fra Tech-Thought mener efter at have gennemgået data fra den nylige patentretssag mellem Apple og Samsung, at det nærmere bliver i omegnen af 50 procent.

Apple lancerede iPad Mini på 7,9 tommer i sidste uge med en vejledende salgspris i Danmark fra 2.599 kroner inklusiv moms. Den lille ny kommer i handlen fredag 2. november, hvor også forudbestillingerne vil blive leveret.

Der er i øjeblikket mindst to ugers ventetid på nye bestillinger af alle modeller.

Ifølge Singhs beregninger vil iPad Mini medfølge en kannibalisering på 50 procent eller derover. Med andre ord vil mindst halvdelen af alle salg af iPad Mini ske på bekostning af salg af de større iPads, da kunder, der ellers ville have valgt en iPad, nu vælger en iPad Mini.

Han er kommet frem til denne konklusion ved at analysere salgsdata fra iPad 2, som blev offentliggjort i forbindelse med retssagen mellem Apple og Samsung. Disse data indikerer ifølge Singh, at iPad 2, efter dens pris blev sat ned ved lanceringen i marts af den tredje generation af iPad, ikke alene var den mest populære iPad-model i hele kvartalet, men også at dens kannibalisering sandsynligvis lå på mellem 58 og 61 procent.

Singh fremlægger sin udregningsmetode i detaljer i et blogindlæg på [url=http://www.tech-thoughts.net/2012/10/ipad-mini-cannibalization-estimate-ipad-2.html#.UI_6yml25BxTech-Thoughts website[/url].

"Den kannibalisering, som iPad 2 medførte, var primært drevet af, at den kostede en del mindre end den tredje generation af iPad," skriver Singh i blogindlægget. "Nu har vi to niveauer af kannibalisering med en iPad Mini, der koster 400 kroner mindre end iPad 2 og 1.400 kroner mindre end den fjerde generation af iPad. På det grundlag er det usandsynligt, at kannibaliseringen bliver meget mindre, end den var for iPad 2, selvom iPad Mini er en mindre tablet. Derfor forventer jeg, at iPad Mini vil kannibalisere mindst 50 procent af iPad-salget ... for hver fem millioner solgte iPad Mini vil Apple miste mindst 2,5 millioner salg af en større iPad."

Den underliggende antagelse bag forudsigelsen er, at hvis iPad Mini ikke eksisterede, ville de, der nu køber en af disse små Apple-tablets, i stedet købe en af de dyrere iPads, som både giver Apple større omsætning og større overskud. Singhs forudsigelser om iPad Mini'ens kannibalisering kan dog ikke kontrolleres før januar, når Apple offentliggør sine salgstal for fjerde kvartal 2012.

Under et telefonmøde med finansanalytikere i sidste uge, hvor Apple fremlagde sit seneste regnskab, antydede selskabet, at det forventer, at et stort antal kunder vil vælge iPad Mini frem for en dyrere iPad-model, og at bruttomarginen derfor vil falde i fjerde kvartal.

"Til priser fra 2.599 kroner bør iPad Mini'ens bruttoavance ligger et godt stykke over 30 procent, hvilket dog er lavere end ved de andre iPads," kommenterer Singh.

Singh vurderer, at dette er en del af Apples strategi i konkurrencen med mindre, billigere tablets fra Amazon og Google, selv om det indebærer en lavere avance og en væsentlig kannibalisering. "Men det ligner en defensiv strategi som svar på øget konkurrence på markedet for tablets på syv tommer," siger Singh.

Tallene lyver ikke, argumenterer Singh: Selvom Apple fremstiller sig selv som et luksusvaremærke med kunder, der er villige til at betale, hvad end selskabet tager for sine varer, så er faktum, at også Apples kunder er prisbevidste.

"Folk, der køber iPads, har generelt en ret høj varemærkebevidsthed ... det ville være rimeligt at sige, at de er mere opmærksomme på varemærket og økosystemet end på produktets specifikationer og funktioner," siger Singh. "Men i forholdet til kannibaliseringen fra iPad 2 og iPad Mini er varemærket og økosystemet ikke en del af billedet. Dataene ser ud til at vise, at køberne af iPad er ret prisbevidste, så længe varemærket eller økosystemet ikke er en faktor."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere