Artikel top billede

Den nye Pad Mini får stormende anmeldelser - se dem her

Prisen er høj, og skærmen har mangler. Men anmelderne elsker resten.

Er det blot en gammel iPad, der har været en tur i tørretumbleren lidt for længe?

Eller har den nye iPad Mini mon mere at byde op? 

Svaret på det sidste spørgsmål er ja, hvis vi skal tro de første anmeldelser af Minien.

De amerikanske medier har i modsætning til os andre allerede haft den nye iPad til test, og de mener, at det er tæt på at være en perfekt tablet. 

Som et solidt ur

Gadget-siden The Verges anmelder Joshua Topolsky mener, at Apple med iPad Mini forsøger at bekæmpe de billigere tablets som Google og Asus Nexus 7 ved at hæve barren for kvalitetsniveauet. I stedet for at kæmpe på prisen. 

"Der findes ikke et eneste produkt i markedet for  7 tommertablets, der bare kommer i nærheden af det udseende og den kvalitetsfornemmelse, du får med en iPad Mini. Den er forrygende smuk," skriver The Verges anmelder.

Han sammenligner desuden iPad Minien med den kvalitetsfornemmelse, du får med et velbygget ur.

"Den virker solid. Som et produkt, der er bygget til at holde."

Til gengæld har bygggekvaliteten sin pris.

Den billigste iPad Mini koster 2600 kroner (329 dollar i USA) herhjemme, mens den konkurrerende Nexus 7 koster 2.000 kroner (199 dollar i USA).

Tyndere end iPhone 5

Ipad Mini er 7,2 millimeter tynd.  

Det vil sige, at den er 0,4 millimeter tyndere end iPhone 5, som Apple har døbt verdens tyndeste smartphone.

Og det ufatteligt slanke design lader sig mærke. Ifølge Joshua Topolsky fra The Verge føles iPad Mini måske endda mere tynd og let, end hvad godt er. 

Den konkurrerende Nexus 7 er både tykkere og tungere, og det er ikke nødvendigvis en ulempe, ifølge The Verge.  

"Jeg savner noget at holde fast i. Og netop i den sammenhæng foretrækker jeg en Nexus 7."

Software modvirker fejltryk

Techcrunch' anmelder MG Siegler beskriver iPad Minien som værende så tynd, at det føles, som om du blot holder et stykke glas i hånden.

Apple har også forsøgt at slanke iPaden i bredden. Derfor er kanten, der omkranser skærmen, blevet gjort tyndere.  

Den åbenlyse risiko ved dette er naturligvis, at der er større risiko for, at du fejltaster, når du holder enheden i hånden.  

Men det har Apple forsøgt at kompensere for ved at introducere en ny software-funktion, der gør, at iPad Minien kan skelne mellem, om du rører ved skærmen, fordi du holder enheden i din hånd.

Eller om du rører ved skærmen, fordi din hensigt er at betjene den.

Her er den største svaghed ved iPad Mini

Techcrunch anmelder MG Siegler er kendt for at tilhøre den Apple-positive del af anmelderkorpset, og ikke overraskende er han også særdeles positiv over for iPad Mini.

Men han må dog erkende, at iPad Mini ikke er et perfekt produkt. 

Og det er der én grund til: Skærmen.

Lavere opløsning

Skærmen på iPad Mini har nemlig ikke den superhøje retina-opløsning, som den tredje og den fjerde generation af den store iPad er udstyret med. 

Apple definerer retina-opløsningen som en skærmopløsning, der er så høj, at det menneskelige øje ikke kan skelne de enkelte pixels fra hinanden. 

Men på iPad Miniens skærm træder de enkelte pixels angiveligt relativt tydeligt frem. Næsten som det var tilfældet på iPad 1 og iPad 2.

Pixeltætheden på iPad Mini er dog en anelse højere end på de første iPads. Det skyldes, at iPad Mini ligesom iPad 1 og 2 har en opløsning på 1024 x 768 pixels, men dog med den afgørende forskel, at de mange pixels er presset ind på en mindre skærm

Pixeltætheden er på 163 ppi.

Det er ikke bare betydeligt lavere end retina-iPad'en, der har en tæthed på 264 ppi. Hvad der er mere bemærkelsesværdigt er, at Googles Nexus 7 har en ppi på 216, hvilket altså også er betydeligt højere end iPad Mini.    

På trods af, at iPad Mini således har en lavere opløsning end en Nexus 7, er skærmen ifølge MG Siegler opfattelse dog bedre på en iPad Mini, når det gælder kontrasten, lysstyrke og hvordan farverne fremstår.

Fantastisk batteritid

Når Apple har fravalgt at udstyre iPad Mini med en retinaskærm, kan det være, fordi Apple vil spare på omkostningsniveauet eller gemme en feature til næste års udgave af iPad Mini. 

Men det kan også skyldes, at retina-skærmen kan trække store veksler på enhedens batterikapacitet. 

Wall Street Journals anmelder Walt Mosberg har udsat iPad Mini for en krævende batteritest. Her er enheden blevet sat til at afspille video non-stop, hvor lysstyrken på skærmen er sat til 75 procent, Wi-Fi er slået til og hvor iPad løbende henter mails imens. 

Under denne test holdt batteriet i 10 timer og 27 minutter. Det er ifølge Mossberg en time bedre end Amazons Kindle Fire HD, men 17 minutter ringere end Nexus 7. 

Gadgetside Engadget har dog lavet en battertitest, der viser et lidt andet resultat.

Ifølge Engadget har iPad Mini en batteritid på 12 timer og 43 minutter, hvilket altså er betydeligt højere end de 10 timer, som Apple lover. 

I Engadgets test slår iPad Mini alle andre tablets, når det gælder battertiden. Eksempelvis har den seneste udgave af den store iPad en batteritid på 11 timer og 8 minutter, mens Nexus 7 holder dampen oppe i 9 timer og 49 minutter. 

Engadget har ligeledes foretaget en benchmark-test, der viser, at iPad Mini ganske vist er betydeligt langsommere end den seneste generation af den store iPad, der blev lanceret samtidig med iPad Mini. 

Til gengæld er den hurtigere end alle tidligere versioner af iPad'en. 

Apples bedste tablet

Engadget konkluderer i testen, at iPad Minien er intet mindre end den bedste tablet, som Apple har lavet. 

"Den er ikke blot en budget-tablet eller en formindsket iPad. Det er på mange måde den bedste Apple-tablet hidtil. Den er en ufatteligt tynd, bemærkelsesværdigt let og åbenlyst velbygget enhed, der tilbyder fænomenal batteritid," skriver Engadget. 

Hos Engadget er det især de mindre fysiske dimensioner, der vækker begejstring.

IPad Mini er eksempelvis let at have i hånden, når du går rundt på kontoret eller i en travl lufthavn, skriver Endgaget i anmeldelsen. 

Og hos The verge er det også den kompakte størrelse, der bliver fremhævet, når dommen skal fældes over iPad Mini. 

"Jeg er begyndt at tænke på den som en konstant følgesvend, fordi den er lille nok til, at den kan smides i en taske eller bæres rundt i huset. Der er noget dragende over iPad Mini, der gør, at du hele tiden ønsker at have den ved hånden og bruge den. Den følelse har den større iPad aldrig fremkaldt hos mig," skriver The Verge.

Læs også:

Anmelderne: Derfor er Microsofts Surface en lunken omgang

Apple: Se vores iPad Mini - tynd som en blyant og let som en notesblok  




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere