Artikel top billede

Surface har fået Acer til at udskyde sin tablet-pc med Windows RT

Acer vil først vente og se, hvordan Windows RT klarer sig på markedet.

Den taiwanesiske computer-producent Acer har udskudt lanceringen af sine tablet-pc'er med Microsofts Windows RT styresystem. Det var planen at de første modeller med ARM-processorer skulle være klar i begyndelsen af næste år, men lanceringen af Microsofts egen tablet-pc Surface i sidste uge og de lunkne anmeldelser som den har fået betyder nu, at Acer sætter sine planer i bero.  

Tidligst i andet kvartal af 2013 vil Acer lancere en tablet-pc med Windows RT. Foreløbig vil selskabet afvente og se, hvordan Surface klarer sig på markedet.

"Vi havde oprindelig en meget aggressiv plan om at komme ud meget tidligt næste år, men Surface har gjort at vi er mere forsigtige, selvom vores forskning og udvikling fortsætter," siger Acer-chef Jim Wong til Reuters.

Hans kommentarer faldt samtidig med præsentationen af Acers nye serie med Windows 8 notebooks.  

Acer har tidligere som de første kritiseret Microsofts planer om at fremstille sin egen tablet-pc. Det kommer til at skabe uro i Microsofts økosystem, når softwarefirmaet pludselig selv går ud og konkurrerer med sine partnere, lød meldingen fra Acer i august.

Jim Wong understreger at Acer stadig satser på tablet-pc'er med Windows RT, men der er mange åbne spørgsmål når det gælder fremstilling og prissætning af enhederne.

Han henviser til, at konkurrenter som Asustek og Lenovo havde luftet planer om at sælge Windows RT tablet-pc'er for 599 dollar, inden Microsoft overraskede markedet ved at sætte prisen til 499 dollar for Surface.

"Jeg ved ikke hvad der sker nu, hvad Microsoft vil gøre ... Vi holder øje med hvordan Surface klarer sig ... Hvordan kunderne reagerer på Windows RT, hvor aggressive Microsoft er på Windows RT og Surface ... Vi vil vente og se," siger Jim Wong.

Senest har finske Nokia meldt ud, at Surface har fået firmaet til at droppe planerne om at sælge sin egen tablet-pc.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere