Artikel top billede

Apps til Windows 8: Derfor ændrer de alt ved pc'en

Windows Store er stedet, hvor både internt og eksternt rettede apps til Windows-platformen fremover skal distribueres. Se, hvad det betyder for udviklerne og brugerne.

Læs også:

Microsoft til skeptikere: Derfor skal I skifte til Windows 8

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Mens meget af snakken om Windows 8 indtil nu har drejet sig om det nye visuelle udtryk, er særligt en af nyhederne i styresystemet blevet undervurderet noget.

Måden, man udvikler, distribuerer og bruger software på til Windows-platformen, ændres ganske betydeligt med det nye Windows 8.

Både når det gælder eksternt rettet udvikling og udvikling af løsninger til virksomhedens egne medarbejdere, er Windows Store den nye distributionskanal.

Det er Microsofts pendent til Apples Mac App Store og Googles Play.

Og der er ikke bare tale om en ny måde at præsentere tingene på, men om en fundamentalt skift i måden, man tænker softwareudvikling på.

Derfor er der behov for moderne udvikling

"Brugeroplevelsen er et nøgleord, når vi taler moderne brugere og specielt næste generation af medarbejdere," lyder det fra Ole Kjeldsen, der er direktør for platform og udviklere i Microsoft Danmark. 

"De finder sig ikke længere i applikationer, som godt nok kan det hele, men med menuer og et flow i applikationen, som er noget, der hører 80'erne og 90'erne til." 

"De vil have noget, der er intuitivt og glidende. Verden står ikke stille, så det skal vores apps heller ikke," mener Ole Kjeldsen.

Det synspunkt vender vi tilbage til senere, men lad os først kigge på, hvordan Microsoft vil forsøge at få Windows-udviklerne til at satse mere på app-udvikling, som vi kender det fra smartphones og tablets.

Delt kerne i Windows-versionerne

Læs også:

Microsoft til skeptikere: Derfor skal I skifte til Windows 8

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Det er allerede et stykke tid siden, at det kom frem, at Microsoft smeltet smartphone-styresystemet Windows Phone sammen med desktop/tablet-versionen, så de to Windows-løsninger fremover kører med den samme kerne.

"Helt konkret betyder det, at de API-kald - de programmerings-interfaces, man benytter sig af - i langt overvejende grad, vil være de samme, uanset om man laver noget til Windows 8 eller til Windows Phone."

Sådan forklarer Ole Kjeldsen idéen med den delte kerne til Computerworld.

"Det er en kæmpe fordel, at man ikke skal lære nye programmeringsinterfaces, blot fordi man vil lave den samme løsning til forskellige operativsystemer."

Hvad så med Windows RT?

Microsoft har dog samtidig med Windows 8 og Windows Phone 8 også lanceret en såkaldt RT-version af Windows, der kan køre på ARM-processorer, som typisk anvendes i tablet-pc'er.

Her er der tale om en helt tredje version af Windows, men det betyder ifølge Ole Kjeldsen ikke, at man skal starte forfra med udvikling, når man vil lave en version til Windows RT.

"Der er ikke den store forskel. Forskellen ligger i den processor, som det skal afvikles på. Det skal kompileres til en ARM-processor. Udviklerne skal sige; nu vil jeg gerne have det kompileret til en x86'er, og her skal det være til en ARM."

"Eller også kan de sige til Visual Studio, at de vil have en app til det hele, og så laver den det til dem," siger Ole Kjeldsen.

Sådan kan du udnytte Windows Store

Læs også:

Microsoft til skeptikere: Derfor skal I skifte til Windows 8

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Microsoft mener selv, at de nye apps vil blive en så central del af Windows-platformen, at det er noget af det, der vil drive den moderne version af styresystemet frem. 

Ligesom vi med både iOS, Android og Windows Phone har set apps være omdrejningspunktet for både udviklere og brugere, så skal det samme nu være tilfældet på Windows 8.

Vi har spurgte Microsofts danske udviklings-direktør, Ole Kjeldsen, hvorfor udviklerne skal kaste sig over app-udviklingen - hvad er guleroden?

"Hele det her Modern Style-design er et moderne udtryk for en applikation, som gør det meget nemmere at få lavet noget, der ser indbydende ud, og noget der ligner det, vi alle sammen er blevet vant til og forventer af moderne apps."

Men idéen med Windows Store er også at give udviklerne adgang til en distributions-platform, der kan gøre det nemt og effektivt at få sendt apps på markedet.

"Det er uden sammenligning det største antal enheder, man kan få som target. Windows er stadig størst i antal, og det betyder, at man gennem vores markedsplads får adgang til mange flere brugere, end man nogen sinde har kunnet med en .Net-applikation."

Windows Store også til intern brug

Bølgen af mobile enheder, der i de senere år er væltet ind hos virksomhedsbrugerne, har fået en del til at tale om behovet for interne app stores, hvor man nemt og sikkert kan stille apps til rådighed for medarbejderne.

For nylig pegede analysefirmaet Gartner også på denne trend som en af de vigtigste i det kommende år.

"Med enterprise app stores skifter it-afdelingens rolle fra at være en central planlægger til at være markeds-forvalter, der leverer governance og formidler services til brugere og potentielt et økosystem til at understøtte 'app-trepreneurs.'"

Derfor forsøger Microsoft også at give virksomhederne denne mulighed med Windows Store. Ole Kjeldsen forklarer det setup:

"Det er muligt for virksomheder at lave apps, som kun skal bruges til medarbejderne."

"Så får de et hjørne af Windows Store, hvor de bestemmer, hvem der har adgang, og hvilke apps, man kan tilgå. Fordelen er, at så er der styr på distributionskanalen, og de forskellige apps ligner det, medarbejderne er vant til fra deres hverdag."

Udvikling ændrer sig fundamentalt

Læs også:

Microsoft til skeptikere: Derfor skal I skifte til Windows 8

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Brugergrænsefladen i Windows 8 ser markant anderledes ud end i de tidligere versioner.

Det gamle skrivebord og er gledet i baggrunden, og i stedet består startskærmen og de nye apps af fliser - det, der tidligere blev kaldt Metro, men nu hedder Modern Style hos Microsoft.

Derfor er det i høj grad også tanken, at det design skal gå igen i de apps, man udvikler til Windows Store.

Men skal virksomhedens udviklere så i gang med at genkode de interne applikationer, så de passer til den nye verden og det nye interface?

"Ikke nødvendigvis," svarer Ole Kjeldsen.

"Mange af de moderne virksomheder i dag har jo den basale infrastruktur og har de her løst koblede webservices - serviceorienteret arkitektur - og det gør, at det er rimeligt enkelt at lave den her app-skal oven på."

"Ud over at de fleste har backenden og de her services, så er produktiviteten ved at lave apps så ulig meget højere i forhold til at lave de monolit-applikationer, vi har lavet i gennem mange, mange år."

En ny måde at tænke udvikling på

Ole Kjeldsen peger på, at hvor man mange steder tidligere udviklede software efter mottoet "build to last", så hedder det i dag snarere "design to change."

"De virksomheder, som har kastet sig over apps, de har taget det til sig. Det kan være, at den app, man sidder og laver, kun skal leve i seks måneder eller et år - eller også lever den kun i en måned, og så er man nødt til at lave en iteration mere."

Apps bedre end HTML5?

Læs også:

Microsoft til skeptikere: Derfor skal I skifte til Windows 8

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

Rigtig mange steder har man dog ikke kun Windows-tablets og Windows-pc'er, men også iPads, iPhones, diverse Android-enheder og måske også Mac-computere og Linux-styresystemer. 

I det tilfælde kommer man ikke langt med kun at udvikle en app til Windows Store.

"Det er klart, at uanset hvilken platform, man laver sine apps til, så kan de kun afvikles på den platform. De bagvedliggende services kan stadig genbruges, og det er derfor, at det lag er så vigtigt," siger Ole Kjeldsen.

Han mener ikke, at de tredjepartsværkstøjer, der lader udviklerne lave én app til flere forskellige platforme, er vejen frem.

"Performance er altså ikke, som man kunne ønske. Der er et stykke vej endnu, før de værktøjer rigtig kan fungere."

De fleste erkender ifølge Ole Kjeldsen, at der ikke findes nogen nem løsning, og laver derfor en individuel app til de forskellige platforme.

Det mener han heller ikke behøver være det store problem, fordi der med app-udvikling oftest er tale om små, agile projekter.

hvorfor ikke bare vælge HTML5?

En anden mulighed er at satse på en browserløsning med HTML5-udvikling.

"Men det er ikke løsningen," lyder Ole Kjeldsens holdning. "Det er måske løsningen på sigt, men det er det ikke i dag."

Hvor er det konkret, at HTML5 kommet til kort?

"Der er ingen tvivl om, at det samlede indtryk af en app, du laver med HTML5, på ingen måde hamler op med det, du kan lave både på den ene eller den anden platform, når det gælder brugeroplevelsen. Det er ikke alle ting, man kan lave, så det vil altid komme teknisk til kort."

"Det vil altid være nemmere, hvis du skriver en native app til platformen. Det vil altid se bedre ud."

"Men vi ser da stadigvæk fede løsninger, der er lavet i HTML5," erkender Ole Kjeldsen og nævner som et eksempel spillet Cut the rope.

Hvad nu hvis man som it-organisation satser på at modernisere alle ens apps til det nye Windows-interface, og Microsoft så om nogle år beslutter sig for, at det alligevel ikke var det rigtige - og derfor går tilbage til det gamle?

"Det har jeg simpelthen ikke fantasi til at forestille mig. De brugertilbagemeldinger, som vi får, er jo langt overvejende, at det er den lange ende, vi har fat i."

"Det kræver noget tilvænning, og al forandring er svær, men når man har prøvet det, er man hurtigt overbevist," lyder svaret fra Microsofts Ole Kjeldsen.

Læs også:

Microsoft til skeptikere: Derfor skal I skifte til Windows 8

Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere